Tanker om tid og hjem…

Tid er en underlig størrelse, tid på rejse ind i nye verdener er endnu mere mærkelig og tid sammen med børn i nye verdener gør at tiden iler afsted – også når den egentlig ikke gør det.

For et par dage siden sad vi på en restaurant i Watamu ved den Kenyanske kyst og ventede på pizza. Ungerne fordrev ventetiden med at se billeder på min telefon og faldt over en lille video fra vores tøse-klippe-klatretur på Bornholm. Ingen af os forstod helt at det kun var 5 dage siden vi balancerede rundt på klipperne, håbede at regnen ikke ville vende tilbage og talte om hvor langt vi kunne nå inden vi skulle være tilbage til fællestur til Fru Petersens kagebuffet.
Vi landede d. 23. juli  – i dag er det d. 31. juli. Altså har vi nu været i Kenya i 8 dage…OTTE dage – det er jo ingenting og alligevel føles det som laaaang tid.

Oplevelserne og det nye står stadig før savnet og kun en enkelt gang på 2. dagen i huset her brændte Astrid’s verden sammen med ordene: “Jeg vil hjem!”. Og det blev starten på en ny tanke- og samtalerække (sideløbende med den om tiden)  – for hvad er hjem når ens hus er overtaget af lejere, når der er sagt farvel og på gensyn, når det nye hus er tomt og ikke så funktionelt og når Danmark ligger 12 timers rejse væk. I min familie hed det sig en årrække, at hjem var der hvor vores hund Quick var. Vi har ingen hund, men må sande at hjem er der hvor VI er.

Vi har netop tilbragt 5 skønne dage ved det Indiske Ocean. 5 dage med varme, badning, god tid og oplevelser. Vi har studeret krabber på stranden og set dem grave sig ned i sandet, Viggo har holdt en krabbe på størrelse med en voksen mands næve og der er blevet fundet et utal af andre krabber der stjæler konkyliernes sneglehuse og bruger dem som skjul. Vi har endnu engang erfaret at det KUN er drengene i familien der er vilde med at sejle sejlbåde – også selvom de bliver forklædt som traditionelle kenyanske fiskerbåde! Og at større turbåde med motor på rolige vande i mangroven er et langt bedre alternativ for hele familien. Vi har snorklet og set flotte fisk. Hoppet i bølger præcis som i Tversted – bare varmere. Vi har spist pizza, pasta og drukket friskpresset juice i store mængder, da det viste sig at vi landede i en italiensk enklave – selv kenyanerne tiltalte os med “Ciao”. Vi har erfaret at Jacob er magnet for sælgere af enhver art. Vi har læst “Mio min Mio” (TAK, Kirstine). Og sidst, men ikke mindst, har ungerne tilbragt MANGE timer dagligt i poolen lige udenfor vores dør. Kroppene er blevet gennemvarmet (og lidt brændte), søskende relationerne er blevet styrket (og testet), kæresteriet er blevet plejet, roen er faldet over os og mange snakke om stort og småt er blevet vendt.

IMG_6342 IMG_6335 IMG_6333 IMG_6320 IMG_6311 IMG_6290 IMG_6344 IMG_6285 IMG_6274

Nu’et og hinanden har været de faste holdepunkter – ligesom de har været det det sidste lange stykke tid. Og det var med glæde at vi drog HJEM til Ruaka Road – også selvom vi måtte efterlade Jacob, der for sent blev bekendt med at man ikke må flyve direkte efter en dykkertur!!! – han fik arrangeret nyt fly og er hjemme igen inden dagen gryr :o)

Mandag starter hverdagen så småt – Jacob starter arbejde igen, ungerne skal til møde på skolen, hushjælp og havemand kommer igen og forhåbentlig får vi snart containeren leveret (vi ved nu at den er i Nairobi, men der mangler et officielt stempel).

Vel ankommet :-)

Ferie på Bornholm er en lise for sjælen – altid! Også når vejret driller og er koldt, når kroppen siger stop og skaber feber og smerter for at få ro, og når teltet ligger det helt forkerte sted på pladsen. Havet, klipperne, horisonten, sand mellem tæerne, hjemmelavede bolscher, karamel og frisk fisk på tungen og ikke mindre end tre hold gode venner og en del bekendte at muntre sig med. Selvom vi vidste at turen gik sydover mod varmere og mere solrige eventyr var det ikk
e let at forlade øen.

Tilbage i Gundsømagle i mindre end 24 timer – TAK igen for lån af skønneste naboers hus. Bilen blev vasket, rengjort, repararet og sat til salg, et utal af tasker, kasser og poser blev omformuleret til 12 store tasker/kufferter, vi fik alle sovet og nåede hyggelig og lækker frokost hos Anni/farmor sammen med Bodil og Jes inden afgang med en stor taxa. Vemodige, forventningsfulde og med mange sommerfugle i maven. Endelig kom dagen hvor det blev sommer og vi skulle afsted.

Børnene var SÅ klar og vidste nøjagtigt hvad der skulle ske i lufthavnen. Ungerne nåede at tælle at alle vores 12 tasker blev sendt ombord på flyet til Amsterdam og selv 2015-07-22 14.45.15Viggo overkom sin skuffelse over at han ikke skulle sove i det første fly. Senere, i næste fly, kom glæden over film, spil og fjernsyn, mad på bakker, små sodavands dåser, tæpper og puder og tyggegummi efter eget ønske ved start og landing. Alle unger klarede det fantastisk – og sove, det kan vi vel når vi bliver gamle!!!

Blev hentet i lufthavnen og indtog de første stemninger af Nairobi henover den næste times kørsel ind til vores hus. “In this country everything is manual” sagde chaufføren fra Ambassaden og det slog mig hvor rigtigt det er. Billetparkeringsmaskiner er bemandet med mindst en person til at hjælpe med at tage billetten og stikke den ind igen når parkeringen er endt, grøfterne ved vejen blev slået med hånd-knive, alle butikker har mange ansatte osv….alle jobs og funktioner som er effektiviseret væk i velfærds DK.

I huset blev vi mødt af Rachel, den kvindelige dagvagt og Michael, gartneren – og ellers af et tomt morgenkoldt hus. Campinglivet fortsætter! De 12 tasker rykkede ind, haven blev indtaget af ungerne og inden længe var Jacob igang med at fixe internet, Viggo og Astrid hjalp Michael med at samle græs på hele græsplænen og Olivia og jeg sad på terrassen og talte om hvor godt det var at være fremme. Det er så dejligt at Jacob har været her før og at alle vores mentale forberedelser giver mening. Unger følte sig hjemme med det samme – selv uden andre møbler i huset end senge.

IMG_6271 IMG_6272

Vi gik gennem kvarterets grønne og frodige gader for at nå til Ambassaden. Hilste på imødekommende folk der og hentede vores bil (købt af en kollega der netop har forladt landet efter 5 år). Afsted på indkøb og frokostspisning i det lokale Village Market (et kæmpe, ret hyggeligt, butikscenter hvor man kan få ALT) – trætheden ramte os alle og vel hjemme faldt vi om samtidig med at vi besluttede at fremtidige rejser hjem bliver dagsrejser…det er simpelthen for vildt at vende en hel families søvnmønster midt i alt det nye.

I dag har vi nydt haven, terrassen, hilst på Winnie vores gæve housekeeper og købt ind. Vi ville have indviet poolen der ligger tæt på, men byen lukker ned i denne weekend idet Obama er på 2 dages visit. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til… 🙂

Livet på 52 Ruaka Road tegner godt. Astrids frygtede kolortehus er langt fra virkeligheden i denne del af Nairobi. Bortset fra lidt mindre tæmmet traffik, tjenestefolk, vagter og sikkerhedsforanstaltninger alle vegne – ja, så er det en bydel hvor alt kan fås og klares med internationalt islæt. Vi glæder os til at vi om forhåbentlig 14 dage kan indlede et liv med lidt flere møbler og ting – det begynder vi at trænge til!

TAK til alle i skønne mennesker for tanker, breve, søde kommentarer og beskeder. Det varmer midt i den Kenyanske vinter – som minder en del om dansk sommer, blot med mindre vind, mindre regn og nogenlunde forudsigelig temperatur omkring 25 grader.

“Starter de 3 år så i dag?”

Tour de France kører over skærmen i disse dage. Jeg har aldrig set det, men har i bilradioen hørt beskrivelser af stigninger i kategori 1 (åbenbart den stejleste!), om svære passager med brosten og om sejre, flotte præstationer og skønne landskaber…det er sgu lidt samme opskrift som at rykke livet til Kenya!

Når mor og far har travlt!
Når mor og far har travlt!

Der var flere svære passager da vi gjorde klar til containerpakning, følelsesmæssige udsving til begge sider, uendelige mængder af vasketøj, udfordringer i livet på “indendørs camping” – ikke mindst fordi sommeren udeblev! – alarmlamper og mærkelige lyde i bilen så snart Jacob var draget til Kenya, ting vi gerne ville nå, men ikke magtede, MANGE nålestik, den uendelige række af beslutninger om stort og småt…men intet slår den totale uoverskuelighed i at skulle have tømt huset og vide, at det der står tilbage er hvad der kan rummes i max 10 kufferter.

Over de sidste 4 dages kategori 1 stigninger er det lykkedes – og ovenikøbet endte huset med at stå skinnende rent som aldrig før. Klar til nye lejere. En stor tak til Birte som mindede om, at det er fedt at GØRE noget sammen og indførte begrebet rengørings-date!

Lille hjælper
Lille hjælper
Kaos
Kaos
Næsten nede på 10 tasker
Næsten nede på 10 tasker

Sideløbende med alt dette er livet levet i skøn forventning om alt det nye der kommer:
Jacob har været i Kenya og startet sit arbejde, boet i huset, og tjekket nærområdet ud. Og i aften når han at få lidt Roskilde-stemning med i bagagen – AC/DC spiller og han er der!

De 8 og is
De 8 og is

Børnene har været på skøn, skøn børnebørnslejr i Tversted sammen med alle Finke-fætre og kusiner og FANTASTISKE mormor og morfar som hvert år formår at skabe højskolelignende tilstande sammen med 8 børnebørn i alderen 4½ – 13år. Havregrød, morgensang, opvaskehold, leg og spil og ture alle eller i grupper, trommens kalden til måltider, alt i aldersrækkefølge oppefra eller nedefra  – eller bare fra nr. 4 eller 7, godnatfortællinger  – geniale 5 dage der bragte roen tilbage i følelsesmæssigt udfordrede Fink Ferdinand børn!
Jeg krydrede det praktiske med 2 skønne københavnerdage med veninde-snakke om alt mellem himmel og jord – ikke farvel, men på gensyn. Skype-dates på cafe skal afprøves!
Vi endte alle i Tversted og havde gode dage der med Finkeklanen – fiskegilde, Fårup Sommerland, havbade, vennebesøg, cykeltur, store is og legeplads – alt det gode det lille skønne hus kan byde på!

Louisianas børneværksted <3
Louisianas børneværksted ❤
Farvel og på gensyn!
Farvel og på gensyn!

Vel hjemme ved Fjorden havde vi budt til farvelkram med hotdogs og drikkelse. Da dagen var omme stod vi taknemmelige og overvældede med tanker, følelser og kram fra 70+ dejlige mennesker. Tænk at blive sendt afsted med sådan en energi – af hjertet TAK!
I går holdt vi FRI og drog til Louisiana og så den nye store udstilling om Afrika. Spændende og flot og befriende med nye vinkler på det gigantiske kontinent. Vi fik badet i Øresund, spist is på Sletten havn – og kørt farmor træt!

De sidste dage har vi været heldige at kunne låne skønne naboers hus til at ompakke og sove indtil vi i morgen drager til elskede Bornholm og sætter os på klippen i Hullehavn og nyder roen, vandet, stilheden og hinanden i 5 dage inden afrejsen sydover!

Kristin og Ivan og deres 4 børn flyttede ind i dag – og da det gik op for Astrid udbrød hun: “Men, starter de 3 år så i dag???” – og ja, det kan man vel godt sige at de gør. Eventyret er hermed officielt igang!

Velkommen!
Velkommen!