“Mor, hvad er en risk taker?”

Olivia er begyndt at få lektier for. Matematikopgaver ala “et band på 24 skal finde ud af hvor mange formationer de kan stille op i, hvis der skal være lige mange i hver række”, eller “regn ud i hovedet hvad 160+140 er og skriv bagefter ned hvordan du nåede frem til svaret – skriv 2 strategier ned”. Det er sjovt at se hvordan tilgangen til matematik er fuldstændig fokuseret på problemløsning, strategier og forståelse af regneprocessen snarere end det blot at finde det færdige resultat. Det passer egentlig Olivia godt – når vi først lige har fået etableret hvad vi taler om og hvorfor det kan være vigtigt at kunne regne i hovedet. Og hun er så glad for at hun lærte at synge tabellerne på Roskilde Lilleskole!

Hun læser hver dag små lette bøger på engelsk – optager det på sin Ipad og løser en quiz der viser at hun har forstået bogen. Hendes fantastiske ekstra-engelsk lærer kan så følge med og arbejde videre derfra hvor hun er kommet. Olivia har ekstra engelsk både i gruppe og alene. Og det skrider fremad og fremad.

Alle børn skal læse (eller have læst højt) mindst 20 minutter om dagen – alt læst bliver ført ind i en ‘reading-log’ og når man har 2 sider fulde i loggen får man et klistermærke. Efter 6 fulde sider får man et diplom! Olivia er ikke konkurrencemenneske – men der ligger alligevel en gulerod i at nogen (ud over hendes mor) rent faktisk følger med i at der bliver læst og spørger ind til det. Indtil videre er de skriftlige opgaver til Olivia stillet på engelsk, men hun kan besvare dem på dansk – så oversætter enten jeg eller Google Translate så lærerne kan følge med.

Igår lød opgaven (kopieret af Olivia fra tavlen): “Write about five times where you have been a risk taker”. Det gav selvsagt anledning til spørgsmålet om hvad en risk taker er.

Mig: “Øhh det er når man løber en risiko og slipper godt fra det…”
Olivia: “Løber en risiko??? – hvad er en risiko?”
Mig:“Når man springer ud i eller prøver noget man ikke turde.”
Olivia: “Nåhhh det ved jeg godt hvornår jeg gjorde. Du ved dengang med vandrutchebanen til Calebs fødselsdag…”

0144c20eaa0194f69c9367a53fbcf8c76ed798d402

Og ja det var en overvindelse af de store at tage den vandrutchebane (den var ca.10 m høj og FYLDT med sæbeskum!), ligesom det var det da hun ikke turde hoppe ned fra et højt sted på ‘jorden er giftig’ banen på den gamle skole og ligesom det var det alle de gange hun ikke har turdet sejle, men alligevel en sommer blev helt bidt af det. Efter de tre eksempler var skrevet ned løb hun tør…jeg derimod sad med et utal af episoder på nethinden hvor min lille store pige har vist sit særlige mod. Første gang da hun tog risikoen som 1 årig og fandt ud af at det ikke var farligt at gå på en græsplæne i bare tæer (det var en stor overvindelse), de mange gange i Lilleskoleregi at sommerfuglene og glæden i maven har overvundet det svigtende mod og usikkerheden og senest nærmest dagligt ved de utallige nye oplevelser med skole og liv her i Kenya.

Jeg prøvede at foreslå hende at hun måske var en risk taker hver dag i øjeblikket – hver gang hun åbner munden på skolen og forsøger sig på engelsk? Men, NEJ – det var hun ikke. Det var jo ikke noget hun var bange for!!!

Jeg har altid vidst at vores store pige er lavet af et solidt råstof gemt i et genert, følsomt og til tider usikkert ydre – og alligevel er jeg top-imponeret over hvordan hun på bare 6 uger har taget alt det nye til sig. Efter 4 dage på skolen havde hun fået 4 veninder, hun færdes nu hjemmevant, morgenseancerne med hjælp fra mig til oversættelse og aftaler er nu på et absolut minimum, frikvartererne er ikke længere noget der frygtes, fra på mandag er begge piger klar til at skifte madpakker ud med skolemad og den kommunikation det indebærer ved udlevering (jubiii siger mor!) osv osv.

IMG_6504

Der skal stadig en tryg hånd til at holde i om morgenen når jeg går – men heldigvis har assistent-læreren Ms Abogy vundet Olivias hjerte og omvendt. Så de to følges ad – og når jeg henter kl 15.20 efter en laaang skoledag er det en glad – og træt – pige der sætter sig ind i bilen og fortæller om møder med sine søskende på vej til svømning, gymnastik, billedkunst, musik eller frokost, om historier der er blevet fortalt eller lege der er blevet leget, om gruppemøder med counsellors eller ekstra-engelsk…og meget andet.

Igår var vi på biblioteket for at finde en Pippi bog på engelsk som vi skal bruge til skattejagt når klassetøserne kommer til 9 års fødselsdag på lørdag. Bibliotekaren – bibliotekslæreren, Barbara, hjalp og udbrød da hun så Olivia: “Jeg så dig synge i koret i lørdags til Welcome back picnic – Sejt gået! Jeg kunne slet ikke genkende den pige som begyndte at græde i den første bibliotekstime” (ingen vidste dengang hvorfor hun græd, men heldigvis bad Barbara et par piger om at følge hende ud så hun kunne tørre næsen på toilettet…det betød at Olivia kunne få tisset! Det var blæren i kombination med manglende sprog der trykkede tårer i øjnene 🙂 ).

Og selvfølgelig var Olivia helt og aldeles frivilligt med i 2.& 3. klasses kor – men det var ikke nogen risiko! Og selvfølgelig var der tårer under mine solbriller i den bagende sol alt imens Olivia skrålede løs på engelsk, volapyk og Swahili. Så stolt!

Du kan lytte med på sangen Happiness sunget med tegnsprogsfagter her.

(det tekniske snilde rækker kun til at linke til Jacobs facebookside!)

Home sweet home

Vore familie elsker at campere – sover gerne i telt og laver mad på trankia i ugevis og nyder det simple i ikke at have alle hverdagens ting og sager omkring os til at distrahere roen, oplevelsen af at være familie og have fokus på samvær, oplevelser og ofte en del søvn også. MEN, efter 3 måneder med indendørs camping først i Gundsømagle og siden i det nye hus her i Nairobi – ja så var vi alle MEGET klar til at gense køkkenudstyr, senge, legetøj, haveredskaber, håndklæder, bøger, smykker og alle andre ting der udgør et HJEM i vores del af verden.
IMG_6372

Huset her er dejligt, men det var meget tomt ved ankomst. Grundet Jacobs ansættelseskontrakt er vi ikke “statsmøblerede”  og derfor var huset tomt ved ankomst. I huset var kun 3 lånte senge, en lille sofa, nogle reoler, et stuebord og så selvfølgelig kongeligt porcelæn og Arne Jacobsen bestik udlånt af ambassaden :-). I et stort hus i den koldeste tid hernede (=kolde morgener og aftener) føltes det ikke særligt hjemligt og spædet op med usikkerhed på alt det nye, baskende sommerfugle i maven over skolestart og et utal af opstarts aftaler – ja så udeblev følelsen af hjem mere og mere dag for dag. Samtidig fik vi slidt godt og grundigt på Ramasjang og Ultra på Ipaden, på vores badetøj i den nærliggende pool og på hinanden!

0144af49de64b26ef84d8f6b213df8728fc8ec798aD. 22. august oprandt dagen endelig for containerens komme. Den container som vi har talt så meget om, men aldrig set!
Midt i morgenmaden lørdag morgen bankede det på døren og udenfor stod 10-12 mænd klar til at tømme og pakke ud. Overvældende… 5 minutter senere så vi for første gang den kæmpe Mærsk container og skabte derved dagens underholdning for gadens portvagter og andre interesserede.

010b42a41ec24c1be6da728f0ff692bf580a0ff69a

IMG_6423Hen over formiddagen blev ca 240 kasser i alle størrelser langsomt tømt over i en lille lastbil der kunne komme gennem porten, ned i gården, tjekke at alle kasser var i god behold og bæres de rigtige steder hen i huset. Resultat: alt var der, kun et billedglas var knust og så var de fine nye lænestole blevet til hvad der mest af alt ligner østeuropæiske kontorstole!!! – (fejlleverance direkte fra butik til container i DK – heldigvis er alle med på at få dem byttet til de rigtige!).
015e17e5801c6eb539d832bfe18748f1bccc713befDet er overvældende at gå fra meget tomt hus til meget fyldt hus på en formiddag. Og alle der har flyttet ved at det tager tid at komme på plads – men det enorme behov for at finde “hjem” gjorde at alle kasser nu er tømt, og de fleste ting har fundet et sted at bo.

Huset og rumfordelingen fungerer super og følelsen af hjem har sat sig – også selvom vi stadig taler om Danmark som “hjem“. Vi mangler stadig alt det på væggene, lamperne og sikkert en masse andre detaljer. Men når hverdagen kører – og det gør den for fuld udblæsning – ja så er der heller ikke her tid til at få fikset den slags før det bliver weekend. Pole pole siger de på swahili – stille og roligt!

home sweet home2

Sådan er landet jeg gerne vil kalde for mit….

Det er skræmmende at følge den danske presse i disse uger…flygtninge strømmer ind over Europa og fra Støjbergs hold er der ingen ende på de tiltag der skal til for at holde dem ude af Danmark. “Vi kan jo ikke tage os af dem alle”…men hvis ikke smørhullet Danmark kan tage sig af mange – hvem kan så!

Jeg er nu bosat på priviligeret vis i en del af verden hvor forskellen på rig og fattig er enorm, hvor flugt og svære kår er et livsvilkår mange har inde på livet og hvor kolonitidens aftryk dagligt minder mig om at mange gennem tiden har kæmpet (og stadig kæmper) for at leve med muligheder som vi er født med i Danmark.

Jeg ved, at der er vigtige indenrigsspørgsmål at adressere både menneskeligt og økonomisk i Danmark (omend de til tider kan synes små i afrikansk målestok!) – socialt udsatte menneskers ve og vel, inklusion i folkeskolen, medicinpriser og alt for skrabede vilkår på sygehuse, socialcentre og i børnehaver, skolebygningers fysiske tilstand, behovet for flere cykelstier, kræftbehandling, landbrugets og miljøets deroute (og sammenhængen mellem disse) og meget, meget andet….men behøver det at gøre os intolerante, uimødekommende, angste og kulturelt afstumpede? Betyder det at vi IKKE kan se nøden, frygten og sorgen hos andre og dele det (meget) vi har? Give plads og skabe rum således som vi gerne så det ske hvis vi blev ramt af ulykke, forfølgelse, sult eller lignende?

Landet jeg gerne vil, at jeg og vores børn kalder vores bygger på respekt, tolerance, forståenhed. På ligefremme, glædelige og imødekommende relationer, der sætter fri, bygger bro, respekterer og tolererer på tværs af de skel som nationalitet, religion, fysiske grænser, kultur, økonomisk formåen, seksualitet og alder har bygget op gennem generationer.
Et land vi har lyst til at referere til med stolthed i stemmen og som giver lyst til at fortælle om friskoler, demokrati, velfærdsgoder – rød grød med fløde, smørrebrød, æbler – om frisind, velfungerende grænseland og modstandskamp – H.C. Andersen, Christiania og Kirkegaard.

jul    rødgrød med fløde  smørrebrød

TAK til de mange organisationer, enkeltpersoner og fællesskaber,som i disse dage både på skrift, i billede, rent fysisk og i klingende mønt står op mod regeringens uvejsomme, angstprægede retorik og lovgivning. I giver mig håb om at landet jeg gerne vil kalde for mit findes i folkesjælen et sted!

Med nedenstående sang sender jeg hermed min opfordring til at støtte der hvor du tænker din støtte bruges bedst – Jeg tror på at den bedste ude og på flugtvejene formidles bedst gennem etablerede organisationer som fx:

Dansk flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet,

Men der er masser af steder at bidrage aktivt også – tjek fx: dit lokale integrationsråd, Ungdommens Røde KorsVenligboerne, Nextstepdinner… og er du i tvivl om hvordan du selv kommer igang så tjek Borgerlysts bud her.

Nyd sangen – Jeg synger den som godnatsang for mine børn i øjeblikket, mens de bombarderes med multikulturelle indtryk og bestemt ikke bliver kulturelt, økonomisk eller på anden vis fattigere mennesker af det! Olivia har som sit første skoleprojekt undersøgt, diskuteret og på kreativ vis udformet en fortælling om hendes kultur – et begreb vi ikke ofte har haft anledning til at tale om i Gundsømagle, hvor de fleste er “lyse i huden” (som Olivia kalder det). I hendes nuværende klasse med 15 elever repræsenterer de tilsammen 26 nationaliteter eller lande hvor man føler sig hjemme!!! Billederne i dette skriv er fra hendes research 🙂

Giv os lyset tilbage

Tekst: Per Krøis Kjærsgaard
Musik: Rasmus Skov Borring

1. Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

2. Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.
Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.

3. Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi’ os lyset tilbage.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!

4. Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.

PS: Og alt det der med hvordan diplomatfruen og hendes familie har haft det siden sidst – det hører i om sidenhen.