På dage som denne…

I torsdags blev min kære far 70 år!

Det fejrede vi alle da familien var samlet til eventyr her henover jul og nytår – og det var skønt. I dag holder han fest med familie og venner – og aldrig har Vestjylland føltes længere væk. Savn er en levende størrelse og jeg forundres altid over, hvorfor den rammer hårdest på de særlige dage – når det er alle dagene indimellem der skaber det levede liv. Måske er det fordi glæde, minder, samtaler, sange, relationer får lov at fylde og tage bolig når vi sammen sætter fokus og deler i fællesskabet.

På dage som denne…
Vil jeg gerne være hjemme
råbe hurra, kramme, hjælpe til
hilse på, samtale, synge
lege, mindes og opleve
Føle mig hjemme og kendt

På dage som denne…
Afskyr jeg afstand
Digitale forbindelser
Flypriser udenfor budget

På dage som denne…
Tager jeg eventyret alvorligt
Lukker hjertet og stjernehimlen op
Glæder mig over udsyn, indlevelse og oplevelser
På trods af afsavn og afstand

På dage som denne…
Mærker jeg efter
Mærker blodet rulle
Mærker mindet der nærer tanken
Mærker og ved at…

På dage som denne…
Ved du (og I) at vi er hos jer
I ånden,
I tanken
Via stjernerne
Via hjerterne

På dage som denne…
Sender vi girafkys og Kenya-kram
– råber TILLYKKE så højt vi kan!

Ha’ en skøn, skøn fest far – og alle i kære der omgiver dig ❤ ❤ ❤
Pigerne og jeg drager til Naivasha og sover under stjernerne (sammen med alle spejderpigerne) – det synes at være det helt rigtige at gøre, når vi ikke kan være med til at fejre dig.

 

 

Frost, vulkaner, værdi-spejder, International Dag, besøg…hverdag!?

3 ugers fantastisk ferie var slut – uger med familiebesøg, kæmpe kultur- og naturoplevelser, leg, spil, snak og mange mennesker om spisebordet. Tid til hverdag igen – snack-pakker, svømmetøj, vanddunke, biblioteksdage, lektier, arbejde og hjemlig organisering. Og alligevel trængte vi alle til hverdagen – de dage der er skemalagt, forudsigelige, med kendte relationer i kendte rammer.

På vej til skole i bilen (efter en morgen med mange følelsesudbrud og stor træthed) mandag morgen lyder det højt fra Astrid: “Mor!, vi har glemt at vi skal holde fødselsdag – både i skolen og hjemme….“. SUK!

Jeg har endnu ikke vænnet mig til at to julebørn betyder adskillige fejringer i januar – hvor man jo egentlig bare trænger til ro på. Men fejres skal de selvsagt – og således startede hverdagen med slet ikke at være hverdag. Ninja-boller og Frost-muffins blev uddelt i klassen. Astrid udnyttede den eneste frisøndag i denne måned til at invitere klassens piger til Frost-fødselsdag og Viggo havde hele sin klasse med hjem efter skole i onsdags til Vulkan-fest. Skønne dage – som dog havde (flere) momenter af “Birthday from Hell” da vores have i øjeblikket uden varsel bliver angrebet af bidende safari-myrer…i tusindevis!!! Aldrig har jeg afklædt, trøstet og båret så mange unger – og haft så højlydte skrig til fødselsdage. En uforudset udfordring i det priviligerede vejr og haveliv.

Fødselsdagene blev krydret med snacks til spejder-events for både Astrid og Olivia. Olivia var for første gang udenfor til spejder – endda i skoven…og hun snittede med kniv! American Girl Scouts er noget markant anderledes end spejderlivet i Danmark. Her handler det mere om værdier. Astrids sidste møde handlede fx om “Fair og Honest”. Vi voksne synes det er lidt for meget en gang imellem – men pigerne hygger sig og er en del af et fællesskab de glæder sig over. Og i næste weekend drager vi til Naivasha med telt – klar til spejderlejr ala American Girl Scouts.

IMG_1775

Kronen på de første to ugers hverdag var International Day. Dagen hvor alle skolens elever (915) går parade for det/de lande de føler sig mest knyttet til – 96 lande var repræsenteret!!!! Mange har forældre fra flere lande, har boet hele deres liv i et eller flere andre lande…så barnet vælger selv hvilket land de vil gå for.
Vores børn er jo pæredanske og det var rørerende at se dem i rødt og hvidt (Viggo valgte at tage nissehue på: “Den er jo rød og hvid, mor“), med fane og flag sammen med de andre danske børn – ikke patriotisk rørende, ikke DF nationalistisk, “Not about national chauvenism…” som skolens rektor sagde i den indledende tale. Men rørende fordi de ligesom alle de andre elever og lærere hver dag ånder det internationale fællesskab der styrker deres tolerance, udsyn og mod til at møde andre som de er og hvor de er. Vi føler os ekstremt priviligerede at kunne give dem den læring fra barnsben – og ville ønske at diverse politikere hjemme ville gøre det til en ligeså stolt og rørende oplevelse af være dansk.

This slideshow requires JavaScript.

Paraden blev efterfulgt at “Taste of the Nations” med imponerende mængder af mad fra og præsentationer fra alle verdens lande…mit ydmyge bidrag var kartoffel-, ægge- og tomatmadder – på rugbrød selvsagt!

Og det hele blev krydret med besøg to weekender i træk fra Nepal og Kirgisistan. Steph og Thomas kom begge i arbejdsmedfør og det var skønt at finde ro til snak, hygge, leg – og med Thomas nåede vi endda at få udforsket Nairobi National Park. Den eneste nationalpark i verden der ligger klods op af en hovedstad.

Og således blev hverdagen de første par uger i 2016 lidt ud over det sædvanlige.

 

 

Stjernestunder – nyt år!

Stjernestunder findes der mange af i vores liv. Nogle dage skal vi kigge lidt ekstra for at opdage dem bag hverdagens travlhed, andre dage står de i kø!

At tilbringe 4 dage under teltdug, i mudderhytte og under åben himmel med hele Finke-banden gav stjernestunder i lange køer. Som altid er rejsebeskrivelser svære at formidle…

Campingliv 2 nætter udenfor indgangen til Maasai Mara Nationalpark- Lidt uoverskueligt ved ankomst efter en lang og bumlet tur fra Nairobi – men stedet og boformen tog revanche og alle nød plads til leg, bålplads, camping mad deluxe ved skyggefulde småborde – og nætterne blev kun lidt for kolde. Til gengæld var dagene MEGET varme!
Maasai Mara er forunderligt, uendeligt, smukt og i sandhed enestående. En fuld dags safari gennem parken fra 9 morgen til 18.30 aften – det er sejt, imponerende og bød på stjernestunder med elefant, zebra, bøffel, gepard, løver, vortesvin, impala, baboon, ørn, sekretærfugl, krokodille, flodhest, giraf, topi, gnu, hyæne, dik dik og et utal af andre små og store dyr. Vi nåede endda grænsen til Serengeti Nationalparken i Tanzania!

Næste morgen sendte vi mine forældre afsted mod stjernenerne – på Ballon safari – fars 70 års gave. “Jeg siger først tak, når jeg er vel nede igen…” – og det blev et stort TAK. Det var som forventet en kæmpe, kæmpe oplevelse af svæve stille og lydløst henover morgenscener på savannen!

Maji Moto blev næste stop – et lille maasai landsby fællesskab hvor et visionært landsbyoverhoved med hjertet på rette sted har opført traditionelle mudderhytter og udlejer dem som bolig akkompagneret af et hav af kulturelle aktiviteter. Således blev vi i 2 dage en del af maasaiernes kulturelle gøren og laden – vi lærte at tænde bål uden avis og tændstikker, at synge den rytmiske underlægning til deres sange, at danse, lærte om træer og buskes brug og evner, prøvede spydkast, hørte om flerkoneri, medicinmænd og familieforbandelser. Lavede øvespyd og øvede i at ramme på kaktusser, besteg det nærliggende bjerg, besøgte en enkelandsby og hørte historien om nomadernes liv på savannen. Vildt imponerende!

This slideshow requires JavaScript.

Nytårsaften drog vi fra landsbyen og gik i aftenskumringens varme ud til en ceremoniplads – Viggo, Jonathan og Esben i front i 1½ time ved udsigten til gedeslagtning. Og således bestod nytårsaften af rituel gedeslagtning – Viggo drak frisk gedeblod af skindet og smagte på nyre og testikelhud!!! Kæmpe bål blev tændt, geden stegt, sange blev sunget, mørket faldt på, stjernene dukkede op og lokal øl blev serveret. Omkring 10 maasaier holdt os ved selskab, passede på os og var vilde af begejstring over de medbragte stjernekastere – og tilberedte ged HELE natten – ALT blev brugt og næste morgen indtog de gedehoved-suppe. Der stod vi andre af!

De fejrede min far med en særlig ceremoni – og således er han nu en del af dem med tilnavnet “Tubula – Den med den store familie”. Det var rørende, forunderligt, smukt, overraskende, vildt og alt hvad man ellers kan finde af superlativer…Kl. 20.30 snød vi ungerne og hoppede glade, mætte og oplevelsesfyldte ind i 2016 for derefter at lægge os til rette på de bløde blad-senge med et enormt stjernetæppe over os. Med en sådan start på det nye år kan det vel kun blive fyldt af stjernestunder …

Mine tanker vandrede med stjernerne til alle I kære venner, veninder og familie i Danmark og verden rundt, til lille Lue og hans fantastiske familie, til de som ikke er mere og som savnes meget…stjernehimlen gav plads til alle med et helt ufatteligt opbud af stjerner.

Og lige der lå jeg og følte mig uendelig taknemmelig for Jacob og ungerne og det spring vi turde tage og tager, for min forældre som gav mulighed for at vi alle kunne samles der under stjernerne, for mine søstre, niecer og nevøer som turde og oplevede med åbne sind – Taknemmelig for at være til og for alle de stjernestunder 2015 bød på.

2016 – vi er klar til hvad du bringer og ønsker for alle et år fyldt med stjerner, stjernestunder og glæde ved alt det hverdagen bringer indimellem.

Godt nytår til jer alle  – fra os alle ❤ ❤ ❤ ❤ ❤

IMG_1296