Offline!

Vinterferie er ikke rigtigt et begreb her i landet. Så mens vi hører om skiferier, ture til Tropical Island og hygge med hjemmesysler og god tid ja, så udnyttede vi ungernes lange weekend til at drage på 3½ dages camping. For første gang i eget telt, med eget kogegrej og andre nødvendigheder (altså alt det vi huskede…).

Målet var Lake Baringo – 5½ times kørsel nord for Nairobi. Jacob havde læst godt om Roberts camp ved flodbredden i et område som er meget kendt for sit fugleliv. Og således afsted. Glade unger på bagsædet, vennefamilie i egen bil med på ideen og rolig kørsel i fin trafik hele vejen. Olivia har tendens til køresyge og da snakken faldt på det lød det fra Viggo: “Jeg bliver ikke køresyg, for jeg ved ikke hvad køresyge er!” – og det er jo heldigvis endnu en sandhed fra den lille frække.

Undervejs nævner Jacob et par gange at det er ret varmt udenfor – men siddende i airconditioneret køretøj fiser den ikke rigtigt ind. Indtil vi stiger ud af bilen omkring kl 18 og temperaturen stadig er vel over 30 grader. Da går det op for os at pakningens fokus på fleece, tørklæder, ekstra tæpper mv måske er lidt overvurderet.
Og således havde vi den varmeste campingtur nogensinde! – kun allersidst på natten brugte vi et hjørne af soveposerne og den første aften var Olivia overbevist om hun havde feber.


Stedet var skønt, fuglearter i hobetal over vores hoveder og allevegne omkring. Hængekøjen kom op, kongespil i gang og UNO blev genintroduceret.
En guide tog os med på tur til den nærliggende helt fantastiske klippe og viste os ugler, natugler og fuglereder vi ALDRIG selv ville have opdaget. Vi var på bådtur og så væverfugle på vej ind og ud af deres hængende kunstfærdige reder med mad til ungerne. Og så fik vi syn for sagn for hvorfor man IKKE bader i søer i Kenya. Søen er steget adskillige meter de senere år hvilket betyder at bygninger og træer er gået til og står som ruiner i et landskab af døde træer – og midt i det lever krokodiller og flodheste rigtig godt. Vi så krokodiller der lå og varmede sig på en ruin – den ene med det halve af undermunden bidt af!!! En anden krokodille satte en skræk i livet af os, da den kom løbende ud af halvhøje siv og med åbent gab sprang i vandet lige ved siden af båden for at dykke under båden mens vi satte farten betydeligt op!

This slideshow requires JavaScript.


Flodhestene er så uendeligt søde at se på når de boltrer sig i vandet om dagen. Og de larmer meget når de om natten render rundt på land og græsser. Men hver gang minder vi hinanden på ordene fra en guide: “You never get injured by a hippo!” – underforstået, hvis den først får fat overlever ingen. Vidste du at en voksen flodhest kan åbne kæben så højt at en mand på 180 cm kan stå derinde?

På andendagen MÅTTE vi nedkøles og vi fik lavet en deal med bådtur til øen i midten af søen og det lodge der lå der. Pool + frokost + pool = fantastisk!

Jeg interesserer mig for læring – og også denne tur lærte os meget. Bl.a. at de mange tornede akacietræer er en dårlig kombi med luftmadrasser, at det kan være en fordel at undersøge temperaturen på sin destination (også selvom du krydser ækvator og er på den nordlige halvkugle), at campingmad ER bedre end restaurantmad og tager den halve tid at lave, at vores unger nu begår sig særdeles godt på engelsk, at skumfiduser over bål er den bedste campingdessert og at offline tilstand er godt for hele familien!
IMG_3192 (1)
Mange eventyrlige oplevelser rigere sluttede vi en eventyrlig weekend af med risengrød, popcorn og børne MGP hjemme i sofaen. Tilbage i online-liv med hilsener, frustrerende politiske meldinger, skønne billeder fra nær og fjern og mulighed for at dele og glædes.
Offline er skønt – men, det er online også.

 

 

Fastelavn på bare tæer

Fastelavn er mit navn…også når man er langt væk fra kulde, flyverdragter, kommende vinterferie mv.

Således hængte vi igår fest-flagkæden op og to Hawai-dansere, en drage, en klovn og en campist bød indenfor til fastelavn med fastelavnsboller i hobetal, papkasse-tøndeslagning, gufposer, maskeproduktion, super hygge og sammenskuds-grill-middag med snak og drinks under parasollen til sen aften med skønne mennesker.

Ingen flyverdragter, ingen forfrosne fingre og fødder – kun bare tæer, det nye telt på prøveopslag til leg i haven, sol ad libitum og skønne snakke ved bordet, over opvasken, under tilberedning af mad og efter børneputning. Det var SÅ hyggeligt og så tiltrængt!

I dag har for første gang i månedsvis været dovne/hjemmedag med praktiske gøremål – ungerne fordrev tiden med at afprøve koncept kop-kage i microovn på slap line.

Hurra for søndagsro og fastelavn i solskin.

100 dage klogere

I dag er det 100 dage siden ungerne startede skole!
Det blev fejret i hele elementary school med aktiviteter og tællen til 100 i det uendelige.

Astrid skulle møde op i en T-shirt med 100 ting på – og da hendes skønne, skønne lærer én gang fik nævnt at hendes datter for nogle år siden havde haft 100 stykker slik på sin – ja, så var det bestemt. Og således fik vi på ægte Shane-maner med glødende limpistol dekoreret hendes signerede Sigurd T-shirt med 100 glade bolsjer.

Således veludrustet til skoledagen gik de igang med at tælle hinandens T-shirts, male sig selv som 100-årige, sætte billederne i rammer dekoreret med 100 pasta/bønner/frø, skrive en liste med 10 ting de gerne vil nå inden de bliver 100 år, skrive 100 ønsker for fremtiden på stjerner osv.

Viggo dekorerede 100 dags briller, lavede 100 med 10 x 10 forskellige ting fint klistret på papir, lavede 100 på græsplænen med kroppe fra Pre-K og Olivias klasse, som kom ned og fejrede med dem og de samlede 100 børnebøger ind de skal “…give til en skole der ikke har så mange bøger“.

Olivias lærer er ikke helt så opfindsom – så de gik lidt mere bare i skole. Til gengæld oplever hun i disse dage for alvor at hun også er blevet “100 days smarter”.
En ny dreng i klassen der starter fra bunden med engelsk giver perspektiv på hendes egen læring og langsomt begynder hun at tro på alt det meget der er i hovedet. På spejderlejr i weekenden fremsagde hun højt og tydeligt en joke ved det fælles lejrbål om aftenen og i går nåede vi endnu en milepæl da hun for første gang havde en legekammerat med hjemme – bare de to til leg alene (det har hun ikke ønsket nogensinde før på trods af utallige efterspørgsler fra veninderne i klassen). olivia
Jeg kan slet ikke beskrive hvor rørt man kan blive af at sidde med en hostende Viggo ved spisebordet og høre Olivia pludre derudaf, oversætte opskriften til chokoladekage og gennemføre en hel bagning på engelsk – med smil, ro og 9 års fjol blandet i dejen. Og kagen blev fantastisk!!

Føler mig SÅ priviligeret over de mange, mange skønne kræfter på skolen der hjælper dem så fantastisk på vej.

Der er INGEN tvivl om vi har 3 børn der er blevet 100 dage klogere!!
– og som Astrid siger: “Så er der bare 80 skoledage tilbage i år!