Taknemmelig

Palmesøndag morgen stod jeg klar i mørket kl. 5.30 – på min yogamåtte. Sammen med 60+ andre kvinder, mænd og sågar børn. I anledning af forårsjævndøgn (equinox) havde Vinaja indkaldt til fælIMG_3308les solhilsen for fred, kærlighed og retfærdighed i verden. 108 af slagsen fordelt på 4 runder af 27 – kun med chanten på anlægget til at guide os til fælles rytme og ellers stilhed – også indeni.
Det var SÅ rørende, smukt, vildt og særdeles flot at være i synk  med så mange, at fokusere på gode vibrationer mens lyset langsomt tog over og den blå himmel viste sig over vores hoveder. Til slut afslapning til lyden af “What a wonderful world”- stadig i stilhed – taknemmelig og stolt over min krop som formåede og ikke mindst over fællesskabet, det fælles sigte, det fælles ønske om det gode – for alle.
Freden , kærligheden og retfærdigheden nåede desværre ikke hele vejen til Bruxelles, Ankara, Syrien osv. i tide – men jeg vælger stadig at tro på at sange som “What a wonderful world”, “Kringsat av fiender” og “Imagine” ikke er skrevet forgæves!

Der er tikket påskehilsener ind på e-mail og vi har øvet os i at finde påskefornemmelsen frem. Men, det er som om at påsken hænger uløseligt sammen med fornemmelsen af spirende grøde, den første sol på næsen, ubændig trang til lange gåture med indsnusning af forårets friskhed og hyggelige påskefrokoster/ferier med æggejagt, påskeklip mv…. I Nairobi er det alt andet end virkeligheden lige nu. Her er i øjeblikket varmere end nogensinde – 33 grader kl. 17.30, skolen sender breve med påmindelse om hvordan man undgår hedeslag og solskoldning, ved kysten har man aflyst sportsstævner mv, og igen taler alle om, at det ikke er som det plejer – altså vejret. At regn

IMG_3358
Tak til Pernille for billedet…

en lader vente på sig, at varmen er værre end vanligt.

Vi prøvede søndag med påskelam, sild og snaps, æggeløb og påskeklip hos gode venner – og det var rigtig hyggeligt – og varmt. Olivia var overbevist om hun havde feber, Viggo blev dobbelt så drillesyg som vanligt, kroppe måtte køles med vandslange og de indsamlede æg måtte i køleskabet med det samme…

Men tirsdag ankom påsken flyvende med diplomatposten – pakket ind i en fin lille papkasse kom 3 fine metalæg fyldt med guf og med en kærlig hilsen fra Helle, Christian, Caroline og Frederik…Jacobs nevø og familie. Jublen var stor og taknemmeligheden ligeså ikke mindst fordi æggene gav anledning til en snak om hvornår det er “rigtig” påske og hvad påsken egentlig er – altså ud over øget indtag og fridage. Så der sad vi og talte om palmestrøet ankomst, om korsfæstelsens pinsler og uret og opstandelsens mirakel – og om hvornår vi skal puste æg (den slags snakke bliver dejligt jordnære når der er børn tilstede). TAK – af hjertet!

IMG_0932

Æggepusteriet bliver i overmorgen – for da har vi igen fået skønt besøg. Denne gang af vores gode venner Birte og Martin og deres 3 skønne unger. Altså er der basis for en masse pust, pynt, hygge og eventyr.

Ferien starter i morgen – vi bytter påskekylllinger ud med giraf, elefant, flodheste og forhåbentlig en leopard og et par løver…
Må påskesolen ramme og give energi og glæde til jer alle
We are loved!

RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE

 

 

Diplomatfruens magiske øjeblikke

Jeg har tidligere beskrevet kvalerne ved at være i diplomatfrue i transition.Transitionen er ikke til ende, men mange ting er faldet langt mere på plads – ikke mindst for ungerne. Jeg øver mig stadig i dagligt at opdage, dvæle ved og tage de små eller store magiske øjeblikke ind som eventyret her byder på. De øjeblikke hvor det hele (eller noget) giver mening, hvor jeg føler mig elsket, hvor stoltheden gør rørt og glad og hvor glæden bobler helt op i øjnene…her får i et udpluk i lyd, tekst og billeder fra den forgangne måned.

❤  Hver måned afholdes der på skolen assembly for hele Elementary (0.-5. klasse). I februar var det Pre-K’s tur til at performe. De opførte fortællingen om Giraffen der ikke kunne danse. Den møder dansende næsehorn, løver, aber mv der danser derudaf. Giraffen er ked indtil den møder en græshoppe der hjælper den til at finde sin egen musik…- så kan den danse. Det var en ufattelig flot, gennemført, engageret og imponerende opsætning – og stolte var forældrene over den åbenlyse danseglæde, rytmik, de seje danse moves og den store glæde Viggo udviste som rock’n roll dansende næsehorn – klik her og se med.

❤ Have og vejr er stadig magisk for os nordboere. Vi har nu indtaget de første bananer fra egen have – og haft besøg af aber i havens høje træer. Magisk!

IMG_3188

❤  Sociale relationer er vigtige for alle. Og i transition måske endnu vigtigere – og samtidigt endnu sværere. For hvem af de mange man møder gennem ungernes skole, mandens arbejde, til møder osv – hvem skal man satse på, hvem klikker man med og når tiden er knap hvem skal den investeres sammen med. Savnet at de kendte stemmer, spejlings- og sparringspartnere hjemme sætter barren højt, samtidig med at man løber efter alt hvad der lyder som en invitation.
Vores liv er beriget med mange skønne mennesker her allerede – og stærke venskaber bygges som bekendt over tid. Men særligt beriget føler jeg mig over et unikt naboskab og venskab – både til fest og faglighed. Lee-Anne bor 7 “gates” nede af vejen – det startede med deltagelse på hendes månedlige netværksmøder om “learning and development”, med lån af 7 æg en sen aften, invitation til fest og dans da jeg trængte allermest, generøs og helt selvfølgelig introduktion til et VÆLD af fagligt og menneskeligt interessante mennesker, fælles erfaring og visioner om fællesskaber, facilitering og faglighed, deling af græsslåmaskine og meget mere der gør mig glad langt indeni.
Lee-Anne blev 50 kort før jul og i den anledning (og som den læringsnørd hun er) bad hun 50+ kvinder og piger fra hele verden om at berette hvad de helt sikkert havde lært i livet (What they knew for sure!). Det kom der denne skønne publikation ud af, som man godt kan blive klogere af at skimme igennem: 50 years & 50+ fab women compressed

❤  Ja, og så er det jo netværksmøderne 2 timer én gang om måneden. Møder hvor alle med interesse i læring og udvikling er velkomne – små lokale NGOer, UN-ansatte, konsulenter, Kenyanere såvel som muzunguer fra hele verden – til deling af erfaringer, afprøvning af nye tiltag, oplæg eller andet. Verden er mangfoldig og jeg ELSKER at være med der og videndele, inspireres og bygge netværk. Og ud af det hele spirer troen langsomt på at finde en fleksibel jobvej her i landet…

❤ Der er mange magiske øjeblikke med ungerne. De daglige fortællinger om hvad skoledagene byder på er de fleste dage en kilde til konstant overraskelse over hvor langt de er nået. Både Astrid og Olivia har uden tøven sat sig for at skrive til den årlige “Just write” konkurrence på skolen – skriv en historie eller et digt…helt uden hjælp!
Astrid har skrevet eventyret om “Jo and the Magic Bean”.

Olivia gør store, store fremskridt og blev mindre hylet ud af denne lektieformulering end jeg – vi taler 3. klasse!: “Brainstorm ideas to test a question about forces for your science assessment. Think about the forces we have been learning about, gravity, pushing , pulling, friction, inertia. Tomorrow you will share your ideas for a simple investigation with your partner/small group. You will decide which experiment will be the most straightforward to test. You will decide what materials you will need. You will be working together with the same procedures you have been using during science. You must have a hypothesis and be able to identify one variable. You will be expected to collect data and record in a table and then plot your data in a line graph. Then you will be writing your conclusions based on your observations and predicting what will happen if you continue the investigation.
Og Viggo – ja han fortalte stolt igår at han på fredag skal have tøj på der må blive vådt for de skal vaske en af skolebusserne. Hvorfor det? – spørger den intetanende mor. Fordi vi skal sige tak for at chaufføren hver dag kører os til og fra skole! En meget fin afslutning på det tema der har haft om folk der hjælper os i samfundet.

❤ Magisk var det også at få taget hul på uddelingen af de mange ting vi indsamlede forud for containerens afrejse. De mange kasser har dagligt mindet mig om at jeg havde en opgave at fuldføre…men nu er det igang! Fodbolde og fodboldstøvler fra Jyllinge FC og Select er overdraget til South B United Sports Academy (SUSA) i Mukuru slum, Nairobi. En flok unge fyre træner hver lørdag frivilligt unger i alderen fra 8 til 25 år – de fleste er forældreløse eller barn af enlige forsørgere. 250 børn og unge er med på holdene og de var SÅ glade for nye (gamle) bolde og støvler. Fodbold er en af mange aktiviteter der finder sted i slummene for at holde børn ude af kriminalitet og stofmisbrug – og som et pusterum til en ofte hård hverdag. Jeg har endnu ikke selv været på besøg, men Kuria som er medstifter har sendt billeder. Og en eller anden dag når jeg og ungerne ud og hilser på til lørdagstræning.

Igår havde jeg møde med flygtningehjælpen hernede og vil gennem deres projekter- dels i Dadaab flygningelejren og dels i deres store urbane slumprogram få fordelt alle de resterende legeting. Der er NOK der trænger!

❤ Olivia har haft det svært med socialt liv udenfor skolen. Har ikke syntes der var hverken sprog eller energi – eller mod til det. MEN, i lørdags sagde hun uden tøven JA! til sleepover fødselsdag hos Israelske Ori. Og sikke en fest – kreative opgaver, lege konkurrencer i næsten et døgn i selskab med 4 skønne veninder. De sov kl. 02 – så dagen efter var knap så magisk herhjemme 🙂

❤ Vi har danset! Jacob og jeg drog til South African Womens Associations ball – til fordel for anti-poaching i Kenya. Det krævede ny kjole, men til gengæld holdt jakkesæt og sjal fra bryllupsvelsignelsen i 2007 stadig – magisk i sig selv! Fin middag, drinks og god stemning blandt fint klædte mennesker, med auktioner, lodtrækninger og dans. Dans ER magisk!

IMG_3206

De magiske øjeblikke skiller sig jo kun ud når der er andre øjeblikke der er knapt så magiske. Den forgangne måned markerer på en eller anden måde et vendepunkt i transitionslivet. Der har været meget migræne, megen uoverskuelighed, mange tårer iblandet de mange magiske øjeblikke og stunder. Glæden, overskuddet, energi og lyst har til tider været langt væk på den anden side af en høj mur…Hvad er min rolle her? Hvordan er jeg faglig i Kenya? Bruger jeg min tid rigtigt? … – og så magisk brydes der hul på muren med skønne hilsener hjemmefra, modige beslutninger i andres liv, ferieberetninger fra andre verdensdele, et kys fra Jacob efter endt arbejde, en ferierende veninde der kigger forbi med homøopatisk migræne medicin og en gave – bare fordi, FB opdateringer der klader smilet frem, kram fra ungerne, invitation til dans, stilhed på campingpladsen, planlægning af næste tur og besøg, en pakke i posten. Jeg møder mennesker at spejle mig i og opdager nyt – om mig, faglighed, livet, døden og alt det indimellem. Min kære far mindede mig om Gabrielas sang fra filmen “Som i himmelen” – TAK!