Tag-arkiv: 1st grade

“Now we have talking!” – og meget mere!

Tirsdag morgen – Viggo på skolebussen, pigerne i bilen og afsted til ISK. Rammer igen køen allerede efter første sving og ved at vi nu har mindst 20 minutter sammen i bilen. Astrid er forventningsfuld – i dag er dagen for assembly og det er grade 1 der skal på scenen. Humøret svinger fra uendelig jubel og glæde: “Mor, vi har øvet sangen igen i går – vil du høre…den handler om respect” til “Jeg gider ikke i skole. Jeg HADER Kenya. Du ved slet ikke hvordan det er at gå i skole på engelsk”. Og således bliver endnu en køretur med Astrid et meget godt udtryk for hendes enten/eller sind og personlighed. At være neutral eller jævnt glad ligger ikke til Astrid!

Vi ankommer til skolen, en glad skolepige træder ud af bilen. Vi bevæger os til klassen og får byttet bøger – Astrid vælger hver dag en bog hun SELV læser på engelsk og en vi læser højt for hende – en af de første var denne:

Morgenrutinen i klassen er gået fra tårer, uoverskuelighed, uendelige spørgsmål jeg skulle stille for at forsikre Astrid om hvad dagen ville bringe og finden frem til Ms Gulams, Ms Njeris eller Ms Moores hånd før jeg kunne forlade – til nu at bestå i bogbytning, måske et enkelt spørgsmål og derefter turen ned til legepladsen hvor det er obligatorisk at se et par vejrmøller eller en rundtur på barren hvorefter et farvelkram gives med et smil. Jeg går derfra hver morgen med lettelse og et smil på læben – for hver dag vælger skønne Astrid sit “eller” og kaster sig ud i alt det nye med sit vanlige målrettede, videbegærlige og perfektionistiske mod.
01a262987e585646fb7054f5331ecb843aba33fe9f

I starten af sidste uge lød det fra Ms Moore da jeg hentede: “Now we have talking!!” – altså ikke bare enkelt ord, fagter eller nik – men sætninger, deltagelse og nysgerrighed. Jeg kan ikke beskrive den glæde det bringer at opleve at det hårde arbejde pigerne, deres lærere, klassekammerater …og jeg….har lagt i at få starten til at glide og alt det nye til at blive hverdag – at det lykkes! Vi fejrer de små skridt og ved at for Astrid følger der oftest en periode med træthed, vrede og uoverskuelighed efter en hver succes – men perioderne bliver kortere og kortere og nærmer sig normalen (set i DK og Astrid perspektiv).

Denne morgen sad jeg 1½ time senere og så/hørte Astrid dybt engageret i sin optræden – og igen sad mor med stolthedstårer i øjnene…ikke alene var det stort at se min 6 årige datter synge og optræde på engelsk for en fuld sal, men det var stort at høre hende synge om at respektere sig selv. For det er jo netop det hun gør, når hun checker ud og ind – hun viser os alle at her er min grænse, jeg kan ikke overskue mere, jeg må have fred til at tænke, pusle, fordøje…skønne menneskebarn!

Du kan høre koncerten her:

Temaet om respekt udsprang af et længere fokus i klassen på community – i hjemmet, på skolen og i samfundet. Der er blevet lavet research, interviewet ansatte, indsamlet billeder, formuleret spørgsmål og tegnet, sunget og talt.
Undervejs bad Astrid selv om at ryge med i puljen der kunne få “pligter” i klassen (duksen der sørger for at bordene står rigtigt, at man går på række, at man sidder ordentligt etc) – det kunne hun godt selvom det var på engelsk, hun bad selv om at starte med læsning af B-bøger i stedet for A-bøger, hun elsker svømmetimer og gymnastik, art og musik giver anledning til nye kreative input og skolemaden blev valgt til sammen med Olivia på trods af risikoen for at blive tiltalt af ukendte på engelsk. Med andre ord en glad og tryg skolepige!

Og ikke nok med det. Umiddelbart efter koncerten spiste Astrid et æble – og pludselig var der for første gang i Astrids mund en rokketand – ja, faktisk var der to. Den første blev hevet ud med hjælp fra en ansat i skolens klinik…og placeret smukt om halsen i en beholder. Så vi har nu også konstateret at tandfeen findes i Kenya – og lært at der i Sydafrika findes en tandmus og i Frankrig/England tandfe-døre.

01456b63b7a78054a5d81062cbf9a893b2c6a6fd94

I fritiden har Astrid  tilvalgt Construction Club efter skole – Shane byggeri af genbrugsmaterialer. Et par gange om måneden går hun til Daisy (amerikansk pigespejder) sammen med tvillinge veninderne Kaylee og Madeline. Og så har vi fået en rytter i familien – Astrid rider mindst en gang om ugen sammen med veninde Makeda og er nu anvanceret fra trav til galop, har haft sit første næsten fald (hang på siden af halsen af en meget stor hest) og nyder at være på hesteryg hvor de nødvendige fraser på engelsk er minimale. Vi aner ikke hvor det kommer fra, men også her er hun virkelig dygtig!

01ac600476b170e5b9729d42ce42ed22c585fc2f5a       0154614c34179a66934d7b893bb24f015f65af176e

Hjertebarnet har taget Kenya og livet her til sit hjerte. Hun savner stadig veninderne i Danmark og sammenligner ofte med skolen i Gundsømagle – men savnet kommer i bølger og krusningerne størrelse relaterer til træthedsgrad. Og tænk i sidste uge begyndte pigerne spontant at lege herhjemme efter skole – ingen ønsker om Ipad og fjernsyn, bare legofriends, rollelege, tegning, leg i haven og på cykel i gården. Da satte jeg mig ned, trak vejret dybt og opdagede at energiniveauet havde taget et spring – det er ikke længere helt så krævende med den lange skoledag. Der er faktisk lidt energi tilbage når hjemme igen…

01e3e0c89ba3f2c9dc1e23617f8b7472fa7e22a8b8
Lego friends by på vej…
01a5f36ec4f0273f2212baefacb5a46da1b425fcba
Astrid i skole hos Ms Ferdinand
01a68b207c6b10e3dada47c0695cb9f38b612f7092
Ms Ferdinand har skrevet dagens program
011cf7d0599ff1b0158a5ab5a10a8979246755ce8e
Glad afslapning ved poolen
01de63eb2397bc7170a1ea1c29de8eabf7b8df06a4
Tid til stilletid – perler!

I, me, my, you, they…Skoletid!

Når man har tabt fodfæste for en stund…så finder man det heldigvis oftest igen. Og sådan er det også med skolestarten her i alt det nye. Og det er en stolt (og træt!) mor der hver dag observerer de små og store skridt ungerne tager ud i alt det nye.

Første skoledag for pigerne var overvældende. Jacob og jeg fulgte dem til klasserne som heldigvis ligger næsten overfor hinanden i den splinternye og meget flotte og funktionelle Elementary School bygning som huser pre-kindergarden (hvor Viggo er) og op til 5. grade.

Olivia på vej til 1. skoledag
Olivia på vej til 1. skoledag

Uoverskueligheden stod mejslet i ansigterne mens vi hilste på lærere, assistenter og andre forældre og børn. Pigernes “Hvad siger de?“, “Du skal sige jeg ikke taler engelsk!!!“, “Hvad nu hvis jeg skal tisse?“, “Hvor henter du mig henne?” blandede sig i skøn forvirring med lærernes og de andre familiers “Welcome! Nice to meet you?  What is your name?, Where are you from? Did you just arrive or have you been at the school last year?”. Det var overvældende – for både pigerne og os. Men heldigvis er skolen jo top-gearet til at hjælpe nye på plads…så inden for ½ time var begge piger trygt i klasserne med særlig hjælp i form af store smil, trygge hænder og forvisninger om al behøvet hjælp fra deres FANTASTISKE hjælpelærere i engelsk: Ms Gulam og Ms Marshall.

Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Astrid 1. skoledag
Astrid 1. skoledag

De første dage var jeg på skolen en stor del af dagen fordi vi skulle til formøde med Viggo, til forældrekaffe for nye forældre, tjekke biblioteket mv. Og begge dage vinkede jeg til glade døtre der kom gående forbi på vej til musik, bibliotek, gymnastik eller billedkunst eller var ude at lege på den græsplæne som lige nu gør det ud for legeplads (inden 3 spritnye legepladser bliver ekviperet med det nyeste grej fra USA – godset er selvsagt forsinket!). Jeg kan slet ikke beskrive hvor rørende det er at se sine forsigtige, generte og samtidig viljestærke og modige piger vandre trygt rundt på fremmed grund, med venner de lige har mødt og voksne de ikke forstår – ja, der var tårer i øjenkrogene!

Og siden er det bare gået støt fremad. Hver morgen byder på spørgsmål der SKAL stilles eller ting der skal siges til den ene eller den anden lærer eller veninde…men tårerne er nu afløst af forventning og glæde. Olivia fortæller glad om sine 4 veninder, Astrid synes slet ikke de har engelsk, det er mere som om de leger siger hun samtidig med at hun sætter sig ned og tæller til 80 på engelsk. De observerer begge alt fra hvor forskellige madpakkerne er til hvordan de dog skal vide hvornår frikvarteret er slut. Begge har fået lektier for og ELSKER det. Astrid øver I, me, my, you, they, får læst en bog om dagen på engelsk og dansk og skal til at indsamle viden om sin familie og sit hus og sin vej. Olivia skal samle ideer til hvad en mobile om hendes kultur kunne indeholde og det er dagligt tydeligt for hende og os at flere og flere ord sidder fast. De er TRÆTTE når vi er hjemme kl. 1600. Men med en friskbagt bolle fra Winnie, lidt frisk frugt og en snak om dagen der er gået – ja så findes der lidt energi igen til lektier, leg og mad.

Olivia bruger ivrigt sin telefon og app’en ‘google translate’, der oversætter begge veje fra både tale, skrift og billede – det er en gave at hun har den selvstændighed, omend vi måtte sande at rødgrød med fløde er for stor en mundfuld at få oversat 🙂

Viggo startede fredag – og havde så travlt med at komme igang med alle aktiviteterne og legene at han knapt havde tid til at sige farvel. Han er startet sammen med Laura og Ellen, som begge har mødre der arbejder på ambassaden…og det er al den tryghed Viggo behøver! Mandag morgen bad han om at blive afleveret først – klarede selv skiftesko, madkasse mv – og da jeg kom for at sige farvel efter at have afleveret pigerne fik jeg et smil og et kram – og så “Farvel mor, jeg sidder lige og hamrer søm i“. Igen en rørt mor til store børn!
Han havde dog betinget sig at jeg ikke hentede som den sidste idet jeg på 1. skoledag kom 15 minutter for sent til afhentning, som den allersidste. Det var han ked af – ikke mindst fordi han ikke var blive forstået da han fortalte at han jo bare skulle gå over til Olivia for at få hende til at ringe til mig! …Klog dreng!

Viggo 1. skoledag
Viggo 1. skoledag

I morgen slutter skoledagen allerede kl 13.20 – pigernes korte dag og Viggo’s lange (han har kun halve skoledage indtil slutningen af oktober). Det glæder vi os også til!