Tag-arkiv: 3rd grade

Rituel afskedsgråd

I morges drog Olivia afsted på intercultural trip – det man vel i DK ville kalde lejrskole omend der er LANGT til Roskilde Lilleskoles elskede Hvide Klit. Her taler vi ikke om køjesenge og madhold.
Nej, her taler vi om 3 dage i Amboseli National Park med fuld forplejning, 3 på hvert værelse i opredte senge og med stuepige – og 5 elever til 1 lærer! Tre dage med besøg på en lokal Masaai skole, med læring om driften af et Eco-lodge, om naturpleje og lidt safari spædet op med bustur, pool, spil og leg med alle vennerne fra hele 3. årgang (3 klasser).

Turen er nøje forberedt både fagligt, socialt og praktisk i klassen og vi forældre blev kaldt til informationsmøde i 1 time et par uger forinden. Der sad jeg igen og undrede mig over hvor mangfoldig verden er og hvordan frygten har tag i mange på de forunderligste områder. Og hvor blev jeg glad i låget over den tryghed og tillid der gror i min, mine ungers og mange andre danske familiers opvækst.

For mange forældre var denne tur første gang deres børn skulle sove væk hjemmefra – og det var skræmmende. Og jeg blev helt skræmt af spørgsmålene om hvorvidt det ikke var ALT for tidligt at starte med disse ture i 3. klasse, om hvorfor man havde valgt busser med maveseler snarere end skråseler – og overvejelserne om selv at køre sine børn de 4-5 timers kørsel derned. Om hvordan, om og hvorfor dørene blev låst om natten, om hvorfor de ikke selv måtte have mad med, om man nu var HELT sikker på at man havde valgt den rigtige rute for bussen og om det nu var forsvarligt med en ratio på 5 børn til én voksens fulde opmærksomhed. En havde haft fat i den amerikanske ambassades sikkerhedsafdeling for at krydstjekke at det var sikkert at tage dertil osv.
Alt dette efter en minutiøs gennemgang af de undersøgelser, erfaringer og ekstremt velovervejede beslutninger der var gået forud for turen (som i øvrigt finder sted på mindst 15. år!) samt en beskrivelse af hvor mange walkie talkies, telefoner, lægekontakter mv der var med.

Sideløbende sad jeg tavs og tænkte på alle vores ungers koloniture med børnehaven, lejrskoler og ferieture hos mormor og morfar. Jeg må bare sande (og er særdeles taknemmelig for) at jeg slet ikke ejer den utryghed på hverken mine børns eller egne vegne. Og heldigvis gør Olivia det heller ikke. Hun har forberedt med stor glæde og iver – har pakket, snakket og sommerfuglene baskede løs i maven da vi drog afsted mod bussen. Det er jo trods alt,for hende, 3 dage KUN på engelsk!

Afgangen var hektisk som sådan noget er – en lærer  flintrer, nogle unger er langsommere end andre, tre skal have ekstra farvel kys, en har glemt sin taske i bilen – og midt i det hele stod Olivia og nægtede at slippe min hånd. Sommerfuglenes frimodige basken stivnede en stund. Vi fik hende installeret i bussen ved siden af fantastiske Ms Marshall som er hendes ekstra engelsklærer og så brød de rituelle afskedstårer frem…. Men heldigvis ved både hun og jeg at sådan er det bare og sådan bliver det nok ved med at være.

Tryg og lykkelig modtog den stolte mor ½ time senere det allerførste tweet på turens twitter konto – billedteksten lød: Big smile ❤

Olivia og Marshall

 

God tur, min seje datter!

 

I, me, my, you, they…Skoletid!

Når man har tabt fodfæste for en stund…så finder man det heldigvis oftest igen. Og sådan er det også med skolestarten her i alt det nye. Og det er en stolt (og træt!) mor der hver dag observerer de små og store skridt ungerne tager ud i alt det nye.

Første skoledag for pigerne var overvældende. Jacob og jeg fulgte dem til klasserne som heldigvis ligger næsten overfor hinanden i den splinternye og meget flotte og funktionelle Elementary School bygning som huser pre-kindergarden (hvor Viggo er) og op til 5. grade.

Olivia på vej til 1. skoledag
Olivia på vej til 1. skoledag

Uoverskueligheden stod mejslet i ansigterne mens vi hilste på lærere, assistenter og andre forældre og børn. Pigernes “Hvad siger de?“, “Du skal sige jeg ikke taler engelsk!!!“, “Hvad nu hvis jeg skal tisse?“, “Hvor henter du mig henne?” blandede sig i skøn forvirring med lærernes og de andre familiers “Welcome! Nice to meet you?  What is your name?, Where are you from? Did you just arrive or have you been at the school last year?”. Det var overvældende – for både pigerne og os. Men heldigvis er skolen jo top-gearet til at hjælpe nye på plads…så inden for ½ time var begge piger trygt i klasserne med særlig hjælp i form af store smil, trygge hænder og forvisninger om al behøvet hjælp fra deres FANTASTISKE hjælpelærere i engelsk: Ms Gulam og Ms Marshall.

Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Astrid 1. skoledag
Astrid 1. skoledag

De første dage var jeg på skolen en stor del af dagen fordi vi skulle til formøde med Viggo, til forældrekaffe for nye forældre, tjekke biblioteket mv. Og begge dage vinkede jeg til glade døtre der kom gående forbi på vej til musik, bibliotek, gymnastik eller billedkunst eller var ude at lege på den græsplæne som lige nu gør det ud for legeplads (inden 3 spritnye legepladser bliver ekviperet med det nyeste grej fra USA – godset er selvsagt forsinket!). Jeg kan slet ikke beskrive hvor rørende det er at se sine forsigtige, generte og samtidig viljestærke og modige piger vandre trygt rundt på fremmed grund, med venner de lige har mødt og voksne de ikke forstår – ja, der var tårer i øjenkrogene!

Og siden er det bare gået støt fremad. Hver morgen byder på spørgsmål der SKAL stilles eller ting der skal siges til den ene eller den anden lærer eller veninde…men tårerne er nu afløst af forventning og glæde. Olivia fortæller glad om sine 4 veninder, Astrid synes slet ikke de har engelsk, det er mere som om de leger siger hun samtidig med at hun sætter sig ned og tæller til 80 på engelsk. De observerer begge alt fra hvor forskellige madpakkerne er til hvordan de dog skal vide hvornår frikvarteret er slut. Begge har fået lektier for og ELSKER det. Astrid øver I, me, my, you, they, får læst en bog om dagen på engelsk og dansk og skal til at indsamle viden om sin familie og sit hus og sin vej. Olivia skal samle ideer til hvad en mobile om hendes kultur kunne indeholde og det er dagligt tydeligt for hende og os at flere og flere ord sidder fast. De er TRÆTTE når vi er hjemme kl. 1600. Men med en friskbagt bolle fra Winnie, lidt frisk frugt og en snak om dagen der er gået – ja så findes der lidt energi igen til lektier, leg og mad.

Olivia bruger ivrigt sin telefon og app’en ‘google translate’, der oversætter begge veje fra både tale, skrift og billede – det er en gave at hun har den selvstændighed, omend vi måtte sande at rødgrød med fløde er for stor en mundfuld at få oversat 🙂

Viggo startede fredag – og havde så travlt med at komme igang med alle aktiviteterne og legene at han knapt havde tid til at sige farvel. Han er startet sammen med Laura og Ellen, som begge har mødre der arbejder på ambassaden…og det er al den tryghed Viggo behøver! Mandag morgen bad han om at blive afleveret først – klarede selv skiftesko, madkasse mv – og da jeg kom for at sige farvel efter at have afleveret pigerne fik jeg et smil og et kram – og så “Farvel mor, jeg sidder lige og hamrer søm i“. Igen en rørt mor til store børn!
Han havde dog betinget sig at jeg ikke hentede som den sidste idet jeg på 1. skoledag kom 15 minutter for sent til afhentning, som den allersidste. Det var han ked af – ikke mindst fordi han ikke var blive forstået da han fortalte at han jo bare skulle gå over til Olivia for at få hende til at ringe til mig! …Klog dreng!

Viggo 1. skoledag
Viggo 1. skoledag

I morgen slutter skoledagen allerede kl 13.20 – pigernes korte dag og Viggo’s lange (han har kun halve skoledage indtil slutningen af oktober). Det glæder vi os også til!