“Have you prayed today?”
Viggos spørgsmål overrasker vagten ved genboens port. De kender hinanden godt fra utallige besøg, boldspil og hop-nedad-skrænt-til-porten lege – men at dømme efter ansigtsudtrykket er det vist første gang de taler om udøvelse af religiøsitet. Vagten nikker, smiler og svarer overrasket, men selvfølgelig “Yes!”. Kristendommen er udbredt og aktivt udlevet her i landet – og absolut ikke noget tabu at tale om.
Jeg overhører samtalen mens jeg nærmer mig porten via indkørslen og også jeg undrer mig over spørgsmålet. Mon han spørger fordi vi bad bordbøn før maden da vi besøgte gode venners bedsteforældre forleden dag? Mon han har bidt mærke i Winnie’s (hushjælpen) valg af radioprogrammer? Har vi snakket om tro for nylig…?
Viggos ansigt lyser af interesse, afspejlingen af tanker der kører på højtryk ses i hans levende øjne og den ene hånd holder om den anden hånds lillefinger. Han forstår tydeligvis ikke hvorfor han mødes af undrende blikke. Hans gestus med hånden giver mig svaret!
“Viggo, do you mean ‘pray’ or ‘vote’?”
Kenya afholder valg i dag. Et valg der har stor bevågenhed lokalt såvel som internationalt – også helt ned i børnehøjde! Skolestart er fremrykket 1 uge grundet risikoen for voldelige optøjer, alle har fri på valgdagen og radioen fortæller på både dansk og engelsk om vigtigheden af valget og risikoen for optøjer, der er købt ekstra mad ind så vi kan klare os hvis butikker ikke åbnes osv.
På vejen over til genboen viste Rachel – vores dagvagt – os sin lillefingers sortmalede negl, som bevis på at hun HAR stemt. Deraf Viggos gestik.
Viggo smiler skævt og forstående: “Vote!” – vagten griner og pludselig taler vi alle samme sprog. Og endnu en farvet fingernegl bliver fremvist som tegn på at stemmen er afgivet.
Mens vi krydser gaden, henter rabarber i haven og bager noget så dansk som rabarbertærte tænker jeg at knægten ikke blot er sprogforvirret – han har fat i noget!
Bønner har været – og er – en mindst ligeså stor del af Kenyanernes opfattelse af dette valg som det at stemme… Mange tror vist endda at der er større sandsynlighed for en reelt forandret politik, mindre korruption, bedre services osv hvis man beder end hvis man stemmer. Rachel havde bedyret at hun IKKE ville stemme – og vi havde en snak om vigtigheden af stemmen midt i håbløsheden, korruptionen, den manglende tiltro til at hverken nye eller gamle kandidater vil skabe forandring for folk som hende.
Hvad der i sidste ende fik hende til valgstedet ved jeg ikke, men hun tog del og udøvede sin demokratiske ret sammen med mange andre idag. Nu beder jeg med hende og alle andre skønne mennesker her i landet for at resultatet vil blive modtaget med fred, accept og fremadrettede visioner.
“Have you prayed today?”
På stationært eventyr i Kenya 