Tag-arkiv: Engelsk

“Mor, hvad er en risk taker?”

Olivia er begyndt at få lektier for. Matematikopgaver ala “et band på 24 skal finde ud af hvor mange formationer de kan stille op i, hvis der skal være lige mange i hver række”, eller “regn ud i hovedet hvad 160+140 er og skriv bagefter ned hvordan du nåede frem til svaret – skriv 2 strategier ned”. Det er sjovt at se hvordan tilgangen til matematik er fuldstændig fokuseret på problemløsning, strategier og forståelse af regneprocessen snarere end det blot at finde det færdige resultat. Det passer egentlig Olivia godt – når vi først lige har fået etableret hvad vi taler om og hvorfor det kan være vigtigt at kunne regne i hovedet. Og hun er så glad for at hun lærte at synge tabellerne på Roskilde Lilleskole!

Hun læser hver dag små lette bøger på engelsk – optager det på sin Ipad og løser en quiz der viser at hun har forstået bogen. Hendes fantastiske ekstra-engelsk lærer kan så følge med og arbejde videre derfra hvor hun er kommet. Olivia har ekstra engelsk både i gruppe og alene. Og det skrider fremad og fremad.

Alle børn skal læse (eller have læst højt) mindst 20 minutter om dagen – alt læst bliver ført ind i en ‘reading-log’ og når man har 2 sider fulde i loggen får man et klistermærke. Efter 6 fulde sider får man et diplom! Olivia er ikke konkurrencemenneske – men der ligger alligevel en gulerod i at nogen (ud over hendes mor) rent faktisk følger med i at der bliver læst og spørger ind til det. Indtil videre er de skriftlige opgaver til Olivia stillet på engelsk, men hun kan besvare dem på dansk – så oversætter enten jeg eller Google Translate så lærerne kan følge med.

Igår lød opgaven (kopieret af Olivia fra tavlen): “Write about five times where you have been a risk taker”. Det gav selvsagt anledning til spørgsmålet om hvad en risk taker er.

Mig: “Øhh det er når man løber en risiko og slipper godt fra det…”
Olivia: “Løber en risiko??? – hvad er en risiko?”
Mig:“Når man springer ud i eller prøver noget man ikke turde.”
Olivia: “Nåhhh det ved jeg godt hvornår jeg gjorde. Du ved dengang med vandrutchebanen til Calebs fødselsdag…”

0144c20eaa0194f69c9367a53fbcf8c76ed798d402

Og ja det var en overvindelse af de store at tage den vandrutchebane (den var ca.10 m høj og FYLDT med sæbeskum!), ligesom det var det da hun ikke turde hoppe ned fra et højt sted på ‘jorden er giftig’ banen på den gamle skole og ligesom det var det alle de gange hun ikke har turdet sejle, men alligevel en sommer blev helt bidt af det. Efter de tre eksempler var skrevet ned løb hun tør…jeg derimod sad med et utal af episoder på nethinden hvor min lille store pige har vist sit særlige mod. Første gang da hun tog risikoen som 1 årig og fandt ud af at det ikke var farligt at gå på en græsplæne i bare tæer (det var en stor overvindelse), de mange gange i Lilleskoleregi at sommerfuglene og glæden i maven har overvundet det svigtende mod og usikkerheden og senest nærmest dagligt ved de utallige nye oplevelser med skole og liv her i Kenya.

Jeg prøvede at foreslå hende at hun måske var en risk taker hver dag i øjeblikket – hver gang hun åbner munden på skolen og forsøger sig på engelsk? Men, NEJ – det var hun ikke. Det var jo ikke noget hun var bange for!!!

Jeg har altid vidst at vores store pige er lavet af et solidt råstof gemt i et genert, følsomt og til tider usikkert ydre – og alligevel er jeg top-imponeret over hvordan hun på bare 6 uger har taget alt det nye til sig. Efter 4 dage på skolen havde hun fået 4 veninder, hun færdes nu hjemmevant, morgenseancerne med hjælp fra mig til oversættelse og aftaler er nu på et absolut minimum, frikvartererne er ikke længere noget der frygtes, fra på mandag er begge piger klar til at skifte madpakker ud med skolemad og den kommunikation det indebærer ved udlevering (jubiii siger mor!) osv osv.

IMG_6504

Der skal stadig en tryg hånd til at holde i om morgenen når jeg går – men heldigvis har assistent-læreren Ms Abogy vundet Olivias hjerte og omvendt. Så de to følges ad – og når jeg henter kl 15.20 efter en laaang skoledag er det en glad – og træt – pige der sætter sig ind i bilen og fortæller om møder med sine søskende på vej til svømning, gymnastik, billedkunst, musik eller frokost, om historier der er blevet fortalt eller lege der er blevet leget, om gruppemøder med counsellors eller ekstra-engelsk…og meget andet.

Igår var vi på biblioteket for at finde en Pippi bog på engelsk som vi skal bruge til skattejagt når klassetøserne kommer til 9 års fødselsdag på lørdag. Bibliotekaren – bibliotekslæreren, Barbara, hjalp og udbrød da hun så Olivia: “Jeg så dig synge i koret i lørdags til Welcome back picnic – Sejt gået! Jeg kunne slet ikke genkende den pige som begyndte at græde i den første bibliotekstime” (ingen vidste dengang hvorfor hun græd, men heldigvis bad Barbara et par piger om at følge hende ud så hun kunne tørre næsen på toilettet…det betød at Olivia kunne få tisset! Det var blæren i kombination med manglende sprog der trykkede tårer i øjnene 🙂 ).

Og selvfølgelig var Olivia helt og aldeles frivilligt med i 2.& 3. klasses kor – men det var ikke nogen risiko! Og selvfølgelig var der tårer under mine solbriller i den bagende sol alt imens Olivia skrålede løs på engelsk, volapyk og Swahili. Så stolt!

Du kan lytte med på sangen Happiness sunget med tegnsprogsfagter her.

(det tekniske snilde rækker kun til at linke til Jacobs facebookside!)

I, me, my, you, they…Skoletid!

Når man har tabt fodfæste for en stund…så finder man det heldigvis oftest igen. Og sådan er det også med skolestarten her i alt det nye. Og det er en stolt (og træt!) mor der hver dag observerer de små og store skridt ungerne tager ud i alt det nye.

Første skoledag for pigerne var overvældende. Jacob og jeg fulgte dem til klasserne som heldigvis ligger næsten overfor hinanden i den splinternye og meget flotte og funktionelle Elementary School bygning som huser pre-kindergarden (hvor Viggo er) og op til 5. grade.

Olivia på vej til 1. skoledag
Olivia på vej til 1. skoledag

Uoverskueligheden stod mejslet i ansigterne mens vi hilste på lærere, assistenter og andre forældre og børn. Pigernes “Hvad siger de?“, “Du skal sige jeg ikke taler engelsk!!!“, “Hvad nu hvis jeg skal tisse?“, “Hvor henter du mig henne?” blandede sig i skøn forvirring med lærernes og de andre familiers “Welcome! Nice to meet you?  What is your name?, Where are you from? Did you just arrive or have you been at the school last year?”. Det var overvældende – for både pigerne og os. Men heldigvis er skolen jo top-gearet til at hjælpe nye på plads…så inden for ½ time var begge piger trygt i klasserne med særlig hjælp i form af store smil, trygge hænder og forvisninger om al behøvet hjælp fra deres FANTASTISKE hjælpelærere i engelsk: Ms Gulam og Ms Marshall.

Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Astrid 1. skoledag
Astrid 1. skoledag

De første dage var jeg på skolen en stor del af dagen fordi vi skulle til formøde med Viggo, til forældrekaffe for nye forældre, tjekke biblioteket mv. Og begge dage vinkede jeg til glade døtre der kom gående forbi på vej til musik, bibliotek, gymnastik eller billedkunst eller var ude at lege på den græsplæne som lige nu gør det ud for legeplads (inden 3 spritnye legepladser bliver ekviperet med det nyeste grej fra USA – godset er selvsagt forsinket!). Jeg kan slet ikke beskrive hvor rørende det er at se sine forsigtige, generte og samtidig viljestærke og modige piger vandre trygt rundt på fremmed grund, med venner de lige har mødt og voksne de ikke forstår – ja, der var tårer i øjenkrogene!

Og siden er det bare gået støt fremad. Hver morgen byder på spørgsmål der SKAL stilles eller ting der skal siges til den ene eller den anden lærer eller veninde…men tårerne er nu afløst af forventning og glæde. Olivia fortæller glad om sine 4 veninder, Astrid synes slet ikke de har engelsk, det er mere som om de leger siger hun samtidig med at hun sætter sig ned og tæller til 80 på engelsk. De observerer begge alt fra hvor forskellige madpakkerne er til hvordan de dog skal vide hvornår frikvarteret er slut. Begge har fået lektier for og ELSKER det. Astrid øver I, me, my, you, they, får læst en bog om dagen på engelsk og dansk og skal til at indsamle viden om sin familie og sit hus og sin vej. Olivia skal samle ideer til hvad en mobile om hendes kultur kunne indeholde og det er dagligt tydeligt for hende og os at flere og flere ord sidder fast. De er TRÆTTE når vi er hjemme kl. 1600. Men med en friskbagt bolle fra Winnie, lidt frisk frugt og en snak om dagen der er gået – ja så findes der lidt energi igen til lektier, leg og mad.

Olivia bruger ivrigt sin telefon og app’en ‘google translate’, der oversætter begge veje fra både tale, skrift og billede – det er en gave at hun har den selvstændighed, omend vi måtte sande at rødgrød med fløde er for stor en mundfuld at få oversat 🙂

Viggo startede fredag – og havde så travlt med at komme igang med alle aktiviteterne og legene at han knapt havde tid til at sige farvel. Han er startet sammen med Laura og Ellen, som begge har mødre der arbejder på ambassaden…og det er al den tryghed Viggo behøver! Mandag morgen bad han om at blive afleveret først – klarede selv skiftesko, madkasse mv – og da jeg kom for at sige farvel efter at have afleveret pigerne fik jeg et smil og et kram – og så “Farvel mor, jeg sidder lige og hamrer søm i“. Igen en rørt mor til store børn!
Han havde dog betinget sig at jeg ikke hentede som den sidste idet jeg på 1. skoledag kom 15 minutter for sent til afhentning, som den allersidste. Det var han ked af – ikke mindst fordi han ikke var blive forstået da han fortalte at han jo bare skulle gå over til Olivia for at få hende til at ringe til mig! …Klog dreng!

Viggo 1. skoledag
Viggo 1. skoledag

I morgen slutter skoledagen allerede kl 13.20 – pigernes korte dag og Viggo’s lange (han har kun halve skoledage indtil slutningen af oktober). Det glæder vi os også til!