Tag-arkiv: ferie

Hvor bliver tiden af?

3/9-16…skriften bliver ikke sirlig. De kolde fingre driller og Saturday Sports koordinatoren smiler undskyldende da han rækker mig kvitteringen for Olivias tennis timer og Viggos fodbold træning. Mit blik fæstner sig ved datoen…den overrasker jo egentlig ikke, vi har jo været tilbage i Nairobi læææænge. Men alligevel – September. Hvor bliver tiden af?

Tankerne flyver tilbage til en skøn sommer i Danmark. En sommer fyldt af aktivitet, gensynsglæde, fortællinger, badning, hygge, leg, indkøb, læge- og tandlægebesøg – børnelejr, skrivekursus, Roskilde Festival, far/børn tur, Tivolitur, snorkling, vippeudspring… Vi nød i alle højder gensyn med familie og venner – blev trætte på skift og samtidigt – og pakkede om og indtog nye senge ikke mindre end 10 gange henover de 6½ uge. Vi var derfor mættede af kram, snakke og oplevelser da vi d. 31. august sad i flyveren.

Hverdagen startede hurtigt for Jacob – vi andre fyldte tiden med kolde pool ture og vippespring, vennebesøg og en hel masse hjemmetid indtil det endelig var skoletid igen. Grundet de mange børn der forlader og kommer til skolen hvert år betyder skolestart hvert år helt nye klasser og helt ny lærer…pigernes forventninger var store, spændingen enorm og udenfor børnehøjde fornemmedes vi voksnes angst for at listerne ikke faldt i god jord. Viggo syntes slet ikke han behøvede at komme med ud på skolen for at få nyheden og hilse på – han VIDSTE jo godt hvilken klasse han skulle i. “Mor, jeg VED det. Vi har været der mange gange sidste år og låne bøger og spil…“.
Heldigvis holdt hans 6. sans stik og han havnede i fantastiske Ms. Haswell’s klasse – Jeg tør slet ikke tænke på hvilket drama et andet udfald ville have forårsaget. Også pigerne var lykkelige da dagen var omme. Olivia fik Ms. Leteipan en smuk og uendeligt organiseret og sød Kenyansk lærer (der også er vild med Minions!) – og havnede i klasse med 2 gode venner. Astrid kom i varme, kunstinteresserede Ms. Prints klasse – og det er klassen der har store skildpadder som klasse-kæledyr. Sejt ikk’! – også sammen med gode venner fra sidste år. Der blev uddelt kram til gamle og nye lærere og venner – og alle var nu endnu mere klar til at komme igang. 9½ uges ferie er lang tid!

IMG_4227
Første skoledag i Kindergarden, 2. og 4. grade ❤

Meget er nyt når man skifter klassetrin og lærer – men intet er at regne mod alt det nye da vi kom sidste år. Gang på gang er der flashbacks til situationer og oplevelser hvor energi, sprog og overskud vaklede eller ikke slog til. Og endnu flere gange – både over sommeren hjemme og nu tilbage – er der situationer og øjeblikke hvor det er enormt tydeligt hvor meget er lært og modnet hos dem alle tre.

Spørger man Viggo hvad de har lavet i klassen er svaret konsekvent: “Vi har grinet!” – en enkelt dag udvidet med: “Ms. Haswell never says ‘No’“…og hvad mere har man brug for i Børnehaveklassen?
Astrid suser derudaf på alle fronter og Olivia oplever at der nu er ekstra fokus på at man selv er herre over sit skolearbejde. Der forventes meget – men bakkes mindst lige så meget op. Ekstremt priviligeret skoleliv!

Og jeg, ja jeg faldt lidt i hul da vi kom tilbage. Sjældent har jeg glædet mig så meget til at komme ‘hjem til os selv’ – og sjældent har jeg følt mig så lidt ‘hjemme hos mig selv’. Noget med mini-kulturchok, tilbage til bilrutiner, logistik planlægning og børn der fyldte mere end normalt i deres savn af hverdag…og noget med at jeg igen skulle til at opfinde mig selv som professionelt menneske i denne setting!

Det tog et par uger, en del tårer og frustration, en masse søvn og gode snakke med de folk som her kender situationen, rollerne og de tanker der følger med. Hvad der kom til at fylde og fik det hele til at vende får i beskrevet i en separat blog.

PS: Kameraet var ikke meget i brug over sommeren – men her er highlights fra telefonen 🙂

This slideshow requires JavaScript.

 

Taknemmelig

Palmesøndag morgen stod jeg klar i mørket kl. 5.30 – på min yogamåtte. Sammen med 60+ andre kvinder, mænd og sågar børn. I anledning af forårsjævndøgn (equinox) havde Vinaja indkaldt til fælIMG_3308les solhilsen for fred, kærlighed og retfærdighed i verden. 108 af slagsen fordelt på 4 runder af 27 – kun med chanten på anlægget til at guide os til fælles rytme og ellers stilhed – også indeni.
Det var SÅ rørende, smukt, vildt og særdeles flot at være i synk  med så mange, at fokusere på gode vibrationer mens lyset langsomt tog over og den blå himmel viste sig over vores hoveder. Til slut afslapning til lyden af “What a wonderful world”- stadig i stilhed – taknemmelig og stolt over min krop som formåede og ikke mindst over fællesskabet, det fælles sigte, det fælles ønske om det gode – for alle.
Freden , kærligheden og retfærdigheden nåede desværre ikke hele vejen til Bruxelles, Ankara, Syrien osv. i tide – men jeg vælger stadig at tro på at sange som “What a wonderful world”, “Kringsat av fiender” og “Imagine” ikke er skrevet forgæves!

Der er tikket påskehilsener ind på e-mail og vi har øvet os i at finde påskefornemmelsen frem. Men, det er som om at påsken hænger uløseligt sammen med fornemmelsen af spirende grøde, den første sol på næsen, ubændig trang til lange gåture med indsnusning af forårets friskhed og hyggelige påskefrokoster/ferier med æggejagt, påskeklip mv…. I Nairobi er det alt andet end virkeligheden lige nu. Her er i øjeblikket varmere end nogensinde – 33 grader kl. 17.30, skolen sender breve med påmindelse om hvordan man undgår hedeslag og solskoldning, ved kysten har man aflyst sportsstævner mv, og igen taler alle om, at det ikke er som det plejer – altså vejret. At regn

IMG_3358
Tak til Pernille for billedet…

en lader vente på sig, at varmen er værre end vanligt.

Vi prøvede søndag med påskelam, sild og snaps, æggeløb og påskeklip hos gode venner – og det var rigtig hyggeligt – og varmt. Olivia var overbevist om hun havde feber, Viggo blev dobbelt så drillesyg som vanligt, kroppe måtte køles med vandslange og de indsamlede æg måtte i køleskabet med det samme…

Men tirsdag ankom påsken flyvende med diplomatposten – pakket ind i en fin lille papkasse kom 3 fine metalæg fyldt med guf og med en kærlig hilsen fra Helle, Christian, Caroline og Frederik…Jacobs nevø og familie. Jublen var stor og taknemmeligheden ligeså ikke mindst fordi æggene gav anledning til en snak om hvornår det er “rigtig” påske og hvad påsken egentlig er – altså ud over øget indtag og fridage. Så der sad vi og talte om palmestrøet ankomst, om korsfæstelsens pinsler og uret og opstandelsens mirakel – og om hvornår vi skal puste æg (den slags snakke bliver dejligt jordnære når der er børn tilstede). TAK – af hjertet!

IMG_0932

Æggepusteriet bliver i overmorgen – for da har vi igen fået skønt besøg. Denne gang af vores gode venner Birte og Martin og deres 3 skønne unger. Altså er der basis for en masse pust, pynt, hygge og eventyr.

Ferien starter i morgen – vi bytter påskekylllinger ud med giraf, elefant, flodheste og forhåbentlig en leopard og et par løver…
Må påskesolen ramme og give energi og glæde til jer alle
We are loved!

RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE

 

 

Familieforøgelse!

I går fik vi et nyt familiemedlem. Han hedder Enkikwe. Har fødselsdag d. 20. november 2013 og vejer en del mere end en gennemsnitlig to årig….Vi har adopteret en baby elefant!

01a6295812b316342d1567b4a460f640777cd7e9a5 01b893bce4377b3dbe96e440c7971010c2e16dd34f

Efterårsferierne i det danske er veloverståede og savnet har gnavet en smule ved fortællinger og billeder af æblehøst, høj blå himmel, kastanjedyr, familiehygge og havblæst.

Uge 42 var vanvittig for os alle. Jacob havde delegation fra Danmark på besøg og var stort set ikke hjemme i ungernes vågne timer, Olivia medbragte æggemader med rejer til Cultural lunch på skolen, Astrid færdiggjorde sin “Shane-hest” i construction club, tabte endnu en fortand og dansede igennem til Happy i skolens gymnastiktimer, Viggo afprøvede for første gang at have lang dag – det vil sige skoledag til kl 15.20 ligesom pigerne og sneg sig til at spise Ugali (majsgrød) med dagvagten Rachel og jeg, ja jeg fik sneget et netværksmøde om Learning & Development ind, fik mødt en dansk/græsk mor der netop har startet en friskole-lignende førskole gruppe op – og som manglede assistance, var til samsnak med Strathmore Business College hvor nogle ugers arbejde kalder på mig i samarbejde med Danida Fellowship Centre og nød mine swahilitimer indimellem de utallige roller i hverdagens logistik. Jo, vi trængte også til ferie!

Kyndige planlæggere i København og omegn besluttede at placere en stor 3GF konference – Global Green Growth Forum – i ugen efter efterårsferien. Det giver mening i DK, men ikke her, da ungernes “October break” er i uge 43. Altså drog Jacob afsted til København samme morgen som ungernes ferie begyndte! Han fortæller begejstret om studietur med entusiastiske Kenyanere, om familiebesøg, sludren med venner, lakrids indkøb og møder med mange sorte jakkesæt – Viggo fangede ham på Skype siddende på cafe ved rundetårn og undrede sig over hvorfor han ikke var på arbejde…:-)

Ferie – alenemor – 3 unger – alle andre familier ude af byen på safari, badeferie eller besøg i hjemlandet = Vi adopterer en elefant og meget mere.

David Shedrick’s elefant børnehjem, som ligger på kanten af Nairobi National Park – blot 50 minutters kørsel herfra (i søndagstrafik!) har åbent for besøgende hver formiddag i en time og Olivia, GPS og jeg er i skøn forening blevet ret gode til at finde frem – måske ad omveje, men frem kommer vi. Det var imponerende, rørende og langt ude at høre om disse enorme babyers baggrunde for at være blevet reddet og indsluset i det 5-8 årige program det er at få dem tilbage i en flok i naturen igen. Deres mødre var væk grundet krybskytteri pga. stødtænder, sygdom eller dræbt fordi de ødelagde marker eller udbygninger der indskrænker deres levesteder – eller de var faldet i brønde og blevet efterladt fordi de ikke kunne hjælpes op. 29 imponerende dyrebørn, med ar på kroppene og på sjælen. Ungerne var begejstrede – og Astrid helmede ikke før vi havde fået en elefant i familien. Jeg stod der og tænkte på hvilke menneskelige kræfter der kan få folk til at dræbe disse enorme dyr for deres tænder! Ingen kan jo forestille sig et Afrika uden elefanter…hmmm blev helt blød om hjertet – og vi forøgede straks familien.

Derudover har dagene budt på Kenyas National Museum med tilhørende slangefarm (!!???!), pool, hygge i haven ved det nye skønne havebord, skoindkøb, vaccinationer (seje unger endnu engang – denne gang UDEN bedøvelse), friske ærter, krydderurter og salat fra haven, kreation af digitale bøger til de gamle venner (watch out – de er på vej). Alt sammen krydret med 4 døgn med generator larm og et utal af opringninger til Kenya Power’s kundeservice (da de kom frem tog det dem 10 minutter at fixe fejlen!!!), reparation af hul i taget og styr på diverse sikkerhedssystemer…

National Museum of Kenya
National Museum of Kenya
Viggo og dinosauren!
Viggo og dinosauren!
Kalabast kunst
Kalabast kunst
Museumsgenstande i fuld figur.
Museumsgenstande i fuld figur.

019ec123416a088c6959bb66f6f22f35db39df03e0

Biologitime blandt skildpadder i slangefarmen
Biologitime blandt skildpadder i slangefarmen

01725e911a0e514b02fa42cb50b7001efdf13596fc

Havens spiselige høst anno oktober 2015
Havens spiselige høst anno oktober 2015
1,2,3 par nye sko...
1,2,3 par nye sko…
Klargøring til Haloween
Klargøring til Haloween
Så ER vaccinationerne overstået!!!
Så ER vaccinationerne overstået!!!

Så JO, ferien har været god her…MEN, vi glæder os allermest til torsdag morgen hvor vi henter Jacob i lufthavnen og kører direkte på safari – 4 dage i Tsavo National Park. Ferie er nu engang familietid – og vi mangler en i flokken! ❤

Tanker om tid og hjem…

Tid er en underlig størrelse, tid på rejse ind i nye verdener er endnu mere mærkelig og tid sammen med børn i nye verdener gør at tiden iler afsted – også når den egentlig ikke gør det.

For et par dage siden sad vi på en restaurant i Watamu ved den Kenyanske kyst og ventede på pizza. Ungerne fordrev ventetiden med at se billeder på min telefon og faldt over en lille video fra vores tøse-klippe-klatretur på Bornholm. Ingen af os forstod helt at det kun var 5 dage siden vi balancerede rundt på klipperne, håbede at regnen ikke ville vende tilbage og talte om hvor langt vi kunne nå inden vi skulle være tilbage til fællestur til Fru Petersens kagebuffet.
Vi landede d. 23. juli  – i dag er det d. 31. juli. Altså har vi nu været i Kenya i 8 dage…OTTE dage – det er jo ingenting og alligevel føles det som laaaang tid.

Oplevelserne og det nye står stadig før savnet og kun en enkelt gang på 2. dagen i huset her brændte Astrid’s verden sammen med ordene: “Jeg vil hjem!”. Og det blev starten på en ny tanke- og samtalerække (sideløbende med den om tiden)  – for hvad er hjem når ens hus er overtaget af lejere, når der er sagt farvel og på gensyn, når det nye hus er tomt og ikke så funktionelt og når Danmark ligger 12 timers rejse væk. I min familie hed det sig en årrække, at hjem var der hvor vores hund Quick var. Vi har ingen hund, men må sande at hjem er der hvor VI er.

Vi har netop tilbragt 5 skønne dage ved det Indiske Ocean. 5 dage med varme, badning, god tid og oplevelser. Vi har studeret krabber på stranden og set dem grave sig ned i sandet, Viggo har holdt en krabbe på størrelse med en voksen mands næve og der er blevet fundet et utal af andre krabber der stjæler konkyliernes sneglehuse og bruger dem som skjul. Vi har endnu engang erfaret at det KUN er drengene i familien der er vilde med at sejle sejlbåde – også selvom de bliver forklædt som traditionelle kenyanske fiskerbåde! Og at større turbåde med motor på rolige vande i mangroven er et langt bedre alternativ for hele familien. Vi har snorklet og set flotte fisk. Hoppet i bølger præcis som i Tversted – bare varmere. Vi har spist pizza, pasta og drukket friskpresset juice i store mængder, da det viste sig at vi landede i en italiensk enklave – selv kenyanerne tiltalte os med “Ciao”. Vi har erfaret at Jacob er magnet for sælgere af enhver art. Vi har læst “Mio min Mio” (TAK, Kirstine). Og sidst, men ikke mindst, har ungerne tilbragt MANGE timer dagligt i poolen lige udenfor vores dør. Kroppene er blevet gennemvarmet (og lidt brændte), søskende relationerne er blevet styrket (og testet), kæresteriet er blevet plejet, roen er faldet over os og mange snakke om stort og småt er blevet vendt.

IMG_6342 IMG_6335 IMG_6333 IMG_6320 IMG_6311 IMG_6290 IMG_6344 IMG_6285 IMG_6274

Nu’et og hinanden har været de faste holdepunkter – ligesom de har været det det sidste lange stykke tid. Og det var med glæde at vi drog HJEM til Ruaka Road – også selvom vi måtte efterlade Jacob, der for sent blev bekendt med at man ikke må flyve direkte efter en dykkertur!!! – han fik arrangeret nyt fly og er hjemme igen inden dagen gryr :o)

Mandag starter hverdagen så småt – Jacob starter arbejde igen, ungerne skal til møde på skolen, hushjælp og havemand kommer igen og forhåbentlig får vi snart containeren leveret (vi ved nu at den er i Nairobi, men der mangler et officielt stempel).