Tag-arkiv: Læring

Levefællesskab

At drage ud i verden på eventyr betyder også afsavn af alle de kære som ikke fik samme ide eller drog til samme sted. Og derfor har det været ekstra vildt gang på gang at måtte melde “Fully booked”! Siden vi kom har vi været beriget med besøg af ikke mindre end 31 skønne mennesker fra DK, Østrig, Nepal og UK – henover sammenlagt 12 uger.

Gæster er en gave! – og hver ny gæst bibringer noget særligt til eventyret. Venner og familie rejser den halve jord rundt og opdager ligesom os at hverdagen også findes her mellem eventyrlige ture til kysten, på safari eller til toppen af Mt Kenya. Udsyn og viden om det nationale, internationale og kulturelle vokser – og vi som familie og individer vokser ved opgaven med at dele, rumme, logistikke, lege sammen og lade mennesker ind i det der er vores liv her. Med alt hvad det indebærer af hverdag, eventyr, gode og dårlige dage.

Spørgsmål og undren giver grobund for fælles eller individuelle refleksioner over oplevelserne her, i verden og i vores individuelle familier – Hvorfor er der vagter ved porten? Hvorfor er det svært for børnenes venner at svare på hvor de kommer fra? Hvor mange brunede kartofler spiser I i jeres familie? Er det ok at børn spiser ketchup til alle måltider? Hvilke aftryk har kolonitiden sat? …

Igår sagde vi farvel til familien fra Farum efter 4 ugers skønt besøg som de første to uger var suppleret af familien fra Bagsværd. Og endnu en gang må vi glædes over hvor uproblematisk det er når besøg bliver til levefællesskab. Når vi alle er her sammen for at opleve, forstå, undersøge, hjælpe hinanden og respektere at livet indimellem kræver lidt alenetid.

Sammen skabte vi 13 mennesker en oplevelsesrig, varm og rystende (bogstaveligt talt) togtur til Momabasa, dejlige dage ved Tiwi beach med sol, afslapning, badning, snorkling, søpindsvin, søstjerner, UNO og fisk i store mængder, jule- og fødselsdagsdage herhjemme med samtaler over madlavning og opvaske (nej, vi har ikke en opvaskemaskine og ja, Winnie har fri weekender og helligdage), havebadminton, trampolin, besøg hos elefanter, giraffer og Karen Blixen, afstemning af juletraditioner, juleaftens ekstragæster og ikke mindst besøg af en vaskeægte julemand!
Alle 13 drog vi til Samburu Nationalpark på safari med alt hvad det indebærer af fantastiske naturoplevelser, tidlige morgener, poolbadning mens dyrene slapper af i middagsheden og plads til Monopoly, UNO, Safarispil, læsning og snak.

This slideshow requires JavaScript.

Vi var 20 om at hoppe ind i det nye år på terrassen og fruer og børn nød en rolig start på det nye år med masser af tid til leg, spil og hygge – udflugter til skov, klatrehal og svømmepøl altimens Jacob og Jakob vandrede til tops på Mt Kenya og tilbage igen. Sejt!

Igår startede hverdagen igen – Hurra!!!  fordi vi elsker rytmen og roen den giver, skønt at gense venner og lærere i skolen, vi vil gerne bidrage, udvikle os fagligt og “komme videre” med alle vores projekter, arbejder, drømme, hobbier osv. Vi elsker den ro der falder over huset når vi bare er “os” – og alle sover i deres egne senge.
Men, også Øv!!! – fordi vi savner dem som bidrog til levefælleskabet, fordi der ikke altid lige er nogen at spille badminton, snakke, hygge eller bygge LEGO med og fordi tiden igen bliver skemalagt og fyldt rigeligt ud.

Gæster er heldigvis også en langtidsholdbar gave af styrkede relationer, stærke fælles minder og ikke mindst et indblik i det der er vores liv her som kan gøre det lettere at føle sig forstået og dele tanker om, når vi igen er på dansk grund.

Den sidste måned har vi meldt: “No vacancies“, denne uge lyder skiltet; “Closed, under renovation” og på mandag byder vi igen: “Welcome” til de næste to besøgende ❤
TAK til alle jer der har været her og velkommen til alle jer som har booket plads i Levefællesskabet på Ruaka Rd!

 

Hvor bliver tiden af?

3/9-16…skriften bliver ikke sirlig. De kolde fingre driller og Saturday Sports koordinatoren smiler undskyldende da han rækker mig kvitteringen for Olivias tennis timer og Viggos fodbold træning. Mit blik fæstner sig ved datoen…den overrasker jo egentlig ikke, vi har jo været tilbage i Nairobi læææænge. Men alligevel – September. Hvor bliver tiden af?

Tankerne flyver tilbage til en skøn sommer i Danmark. En sommer fyldt af aktivitet, gensynsglæde, fortællinger, badning, hygge, leg, indkøb, læge- og tandlægebesøg – børnelejr, skrivekursus, Roskilde Festival, far/børn tur, Tivolitur, snorkling, vippeudspring… Vi nød i alle højder gensyn med familie og venner – blev trætte på skift og samtidigt – og pakkede om og indtog nye senge ikke mindre end 10 gange henover de 6½ uge. Vi var derfor mættede af kram, snakke og oplevelser da vi d. 31. august sad i flyveren.

Hverdagen startede hurtigt for Jacob – vi andre fyldte tiden med kolde pool ture og vippespring, vennebesøg og en hel masse hjemmetid indtil det endelig var skoletid igen. Grundet de mange børn der forlader og kommer til skolen hvert år betyder skolestart hvert år helt nye klasser og helt ny lærer…pigernes forventninger var store, spændingen enorm og udenfor børnehøjde fornemmedes vi voksnes angst for at listerne ikke faldt i god jord. Viggo syntes slet ikke han behøvede at komme med ud på skolen for at få nyheden og hilse på – han VIDSTE jo godt hvilken klasse han skulle i. “Mor, jeg VED det. Vi har været der mange gange sidste år og låne bøger og spil…“.
Heldigvis holdt hans 6. sans stik og han havnede i fantastiske Ms. Haswell’s klasse – Jeg tør slet ikke tænke på hvilket drama et andet udfald ville have forårsaget. Også pigerne var lykkelige da dagen var omme. Olivia fik Ms. Leteipan en smuk og uendeligt organiseret og sød Kenyansk lærer (der også er vild med Minions!) – og havnede i klasse med 2 gode venner. Astrid kom i varme, kunstinteresserede Ms. Prints klasse – og det er klassen der har store skildpadder som klasse-kæledyr. Sejt ikk’! – også sammen med gode venner fra sidste år. Der blev uddelt kram til gamle og nye lærere og venner – og alle var nu endnu mere klar til at komme igang. 9½ uges ferie er lang tid!

IMG_4227
Første skoledag i Kindergarden, 2. og 4. grade ❤

Meget er nyt når man skifter klassetrin og lærer – men intet er at regne mod alt det nye da vi kom sidste år. Gang på gang er der flashbacks til situationer og oplevelser hvor energi, sprog og overskud vaklede eller ikke slog til. Og endnu flere gange – både over sommeren hjemme og nu tilbage – er der situationer og øjeblikke hvor det er enormt tydeligt hvor meget er lært og modnet hos dem alle tre.

Spørger man Viggo hvad de har lavet i klassen er svaret konsekvent: “Vi har grinet!” – en enkelt dag udvidet med: “Ms. Haswell never says ‘No’“…og hvad mere har man brug for i Børnehaveklassen?
Astrid suser derudaf på alle fronter og Olivia oplever at der nu er ekstra fokus på at man selv er herre over sit skolearbejde. Der forventes meget – men bakkes mindst lige så meget op. Ekstremt priviligeret skoleliv!

Og jeg, ja jeg faldt lidt i hul da vi kom tilbage. Sjældent har jeg glædet mig så meget til at komme ‘hjem til os selv’ – og sjældent har jeg følt mig så lidt ‘hjemme hos mig selv’. Noget med mini-kulturchok, tilbage til bilrutiner, logistik planlægning og børn der fyldte mere end normalt i deres savn af hverdag…og noget med at jeg igen skulle til at opfinde mig selv som professionelt menneske i denne setting!

Det tog et par uger, en del tårer og frustration, en masse søvn og gode snakke med de folk som her kender situationen, rollerne og de tanker der følger med. Hvad der kom til at fylde og fik det hele til at vende får i beskrevet i en separat blog.

PS: Kameraet var ikke meget i brug over sommeren – men her er highlights fra telefonen 🙂

This slideshow requires JavaScript.