Tag-arkiv: rørt

Ferie…

Tænk engang!

Om 2 timer sidder jeg og ungerne i fly igen – denne gang går eventyret hjemover, altså “hjem” til Danmark. En af fordelene – og udfordringerne – ved at bo ude er jo netop det, at man har to hjem.

Og ja, Nairobi er blevet hjem. Hjem med venner, hverdag, skole, arbejde, tanker, glæder, trængsler og sidst men ikke mindst en masse eventyrlige stunder. De sidste 2 uger har snakken igen og igen drejet ind på: “Kan i huske da vi kom, da kunne/kendte/vidste vi ikke at….”:

Vi har genbesøgt følelsen af første skoledags totale frygt og uforståenhed, episoden på biblioteket hvor ordene ikke rakte og blev til tårer – der heldigvis sendte Olivia på toilettet, hvor hun kunne få tisset, angsten for skolebussen, skolemaden og frikvartererne, Viggos frimodige tilgang til ikke at forstå – “så gejler jeg bare de andre i stedet for”, vi har genkaldt os de første køreture til skolen med mor der afkrævede total tavshed og hjælp til vejvisning, og mange, mange andre episoder og uforståenheder.

Vi har helt fysisk bladret ungernes års-mapper igennem og siddet med Olivias overlevelseskort (jeg skal på toilettet, må jeg få en pause, etc) i den ene hånd og hendes manuskript til sin tale som Florence Nightingale i den anden hånd – egenhændigt researchet, formuleret og indstuderet. Et meget synligt bevis på den læringsrejse alle tre unger har været på – og på den selvtillid de alle tre har taget til sig!

Alle unger har med stor og ægte kærlighed produceret takkekort/gaver til de lærere som har gjort en KÆMPE og særdeles KÆRLIG indsats for at hjælpe, guide, skubbe, inspirere og motivere…de har gjort det så helt utroligt imødekommende for os alle.

Og vi har alle 5 på skift og utallige gange endt med at udbryde: “Tænk at vi nu har været her et helt skoleår!” – det ER ikke til at fatte! Og heldigvis drager vi nu alle afsted på ferie (Jacob følger lidt senere) med en klar følelse af at det er godt at skulle tilbage, at næste skoleår bliver så meget lettere at få hul på – at alle de og det kendte her i byen også er hjem ❤

De sidste 2-3 uger i skoleregi gav os sidste lektie i skolelivets travlhed og sendte næsten mor her til tælling med logistiske udfordringer og et hjerte fyldt af stolthed.

  • To koncerter med alle elever i fuld sang, spil og dans,
  • Olivia som Florence Nightingale i 3. klassernes voksmuseum,
  • Astrid med præsentation af sin poster om dansk kultur,
  • Viggo på skovtur med klassen for at finde insekter,
  • Olivia med besøg fra en Kenyansk skoleklasse,
  • Field day for alle 3 med et hav af aktiviteter,
  • Assessments i alle fag (heldigvis uden at nogen blev bekymrede over det)
  • Viggo på scenen for at modtage en anerkendelse af hans nysgerrige og modige tilgang til læring
  • Viggo til bæltegraduering med taekwondoholdet – og nu den stolte indehaver af blåt bælte
  • Kunstudstillinger med halvårets art-work  og skrivning af fanbreve – Olivia fik 4! (og kun ét var fra mor 🙂 )
  • Viggo på scenen med guitar og lærer – og Hjulene på bussen
  • Afslutningsfest for Olivias klasse – tilsat vandrutchebane, pizza, svævebane og cupcakes!
  • Afslutningsfest for Astrid – tilsat lege, lækkerier og smågaver
  • Afslutningsfest for Viggo med så mange snacks at der var nok til dagen efter
  • x antal farvelfester for bedstevenner der forlader Kenya
  • x antal fødselsdage der lige skulle afholdes inden året var omme
  • Sleepovers og playdates…
  • …og så selvfølgelig lidt almindelig skolegang indimellem.

Og det altsammen mens Jacob tog sig af Miljøminister på besøg her og derefter med ministre herfra til konference i DK. Skoleåret sluttede d. 3. juni og de første feriedage er gået med summercamp for ungerne og tiltrængte fridage med far.

Men nu er vi klar – taskerne er færdigpakkede og vi glæder os til gensyn, koldskål. jordbær, lange lyse aftener, rugbrød osv…Vi ved vi ikke når at kramme alle så meget som vi har lyst til, men har lovet os selv at glæde os over det vi når ❤

Vi ønsker jer alle en fantastisk sommer!
❤ ❤ ❤ ❤ ❤

 

Everybody is a somebody

Da jeg og ungerne forleden så Tinga Tinga musical her i Nairobi havde kamæleonen endnu ikke fundet sine flotte farver og ingen lagde mærke til den – “I am nobody“:- )
Heldigvis er løvernes konge en klog figur og hver gang kamæleonen blev mut og følte sig grå og kedelig – ja, så kom det prompte fra løven: “Everybody is a somebody!“.

Det tog dog en rum tid for kamæleonen at finde mening og gejst i den udtalelse – faktisk tog det så lang tid at giraffen nåede at få både lange ben og lang hals, at skildpadden fik styr på sin rap, at elefanten fik vist hvordan den slår knude på sin snabel, at krokodillen fik tværet ekstra salt i såret ved at sige at kamæleonen simpelthen var for kedelig og grå til at den gad spise den, at regntiden kom og alle dyrene dansede gummistøvledans og regntiden endte i en gigantisk regnbue. Vi som publikum nåede endda adskillige gange at være med i dans, sang og regnmageri…

Foran regnbuen fløj den smukkeste sommerfugl ud af sin puppe sang så smukt: “…go slow, if you want to grow” – da fandt kamæleonen sin indre regnbue, smed hammen og sprang ud som den farverige person den inderst inde var!

Det var FANTASTISK!

Ungerne var opslugte, dansede og sang med – og glemte alt om tid og sted. Og jeg, ja jeg var rørt til tårer, grinede højt, dansede i sædet, sang fra hjertet og sad da tonerne klingede ud og folk stimlede ud af det meget varme telt tilbage, svedig, glad og med en følelse af netop at have fået serveret følelsen af afrika, transition og uendelig livsvisdom på 1½ time.

IMG_3455

Fortællingerne, det smukke tinga tinga univers, rytmen, sangen, engagementet, deltagelsen i teltet, varmen, duften af chips, mad og smeltede is – og synet af 3 glade unger der hver især har fundet deres vej, sprog og farver efter den lange seje rejse transitions-eventyret også er. Tanken på Jacob (som desværre ikke kunne være med) som oplever og suger til sig af alle de farverige udfordringer og møder jobbet giver, som indimellem rammes af de meget kedelige, grå udfordringer og som netop før forestillingen havde sendt besked om at han skal til at se livet (eller i hvert fald teksten i livet…) gennem briller – transitionen kommer også med alderen 🙂

Og så mig, der de sidste måneder har oplevet at hver dag byder på nye farver, ny inspiration – i alle mulige retninger – mennesker, hjemmesider, organisationer, grupper, møder, netværk, yoga…storytelling, læring, netværk, coaching, spritualitet, start-ups, sprog…Der er dage hvor jeg slet ikke når hjem før børnene, dage hvor jeg sidder hjemme hele dagen – mange dage hvor frokosten bliver sent indtaget fordi der liiiige er et nyt emne, et nyt link, en ny relation, der skal undersøges.
Farvepaletten er stor og bred – og jeg tror på, at en eller anden dag samles alle farverne til en regnbue og for enden af den finder jeg den eller de veje der skal være min. “pole pole slowly slowly…go slow if you want to grow…good things come to those who wait!”Hør sangen her

“Everybody is a somebody”

 

PS: Hvis du ikke kender til de fantastiske dyrefabler fra Tinga Tinga Tales så find dem på youtube eller måske de stadig er på Ramasjang – ellers kan du læse om dem her

 

I, me, my, you, they…Skoletid!

Når man har tabt fodfæste for en stund…så finder man det heldigvis oftest igen. Og sådan er det også med skolestarten her i alt det nye. Og det er en stolt (og træt!) mor der hver dag observerer de små og store skridt ungerne tager ud i alt det nye.

Første skoledag for pigerne var overvældende. Jacob og jeg fulgte dem til klasserne som heldigvis ligger næsten overfor hinanden i den splinternye og meget flotte og funktionelle Elementary School bygning som huser pre-kindergarden (hvor Viggo er) og op til 5. grade.

Olivia på vej til 1. skoledag
Olivia på vej til 1. skoledag

Uoverskueligheden stod mejslet i ansigterne mens vi hilste på lærere, assistenter og andre forældre og børn. Pigernes “Hvad siger de?“, “Du skal sige jeg ikke taler engelsk!!!“, “Hvad nu hvis jeg skal tisse?“, “Hvor henter du mig henne?” blandede sig i skøn forvirring med lærernes og de andre familiers “Welcome! Nice to meet you?  What is your name?, Where are you from? Did you just arrive or have you been at the school last year?”. Det var overvældende – for både pigerne og os. Men heldigvis er skolen jo top-gearet til at hjælpe nye på plads…så inden for ½ time var begge piger trygt i klasserne med særlig hjælp i form af store smil, trygge hænder og forvisninger om al behøvet hjælp fra deres FANTASTISKE hjælpelærere i engelsk: Ms Gulam og Ms Marshall.

Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Olivia og Astrid på vej ind 1. skoledag
Astrid 1. skoledag
Astrid 1. skoledag

De første dage var jeg på skolen en stor del af dagen fordi vi skulle til formøde med Viggo, til forældrekaffe for nye forældre, tjekke biblioteket mv. Og begge dage vinkede jeg til glade døtre der kom gående forbi på vej til musik, bibliotek, gymnastik eller billedkunst eller var ude at lege på den græsplæne som lige nu gør det ud for legeplads (inden 3 spritnye legepladser bliver ekviperet med det nyeste grej fra USA – godset er selvsagt forsinket!). Jeg kan slet ikke beskrive hvor rørende det er at se sine forsigtige, generte og samtidig viljestærke og modige piger vandre trygt rundt på fremmed grund, med venner de lige har mødt og voksne de ikke forstår – ja, der var tårer i øjenkrogene!

Og siden er det bare gået støt fremad. Hver morgen byder på spørgsmål der SKAL stilles eller ting der skal siges til den ene eller den anden lærer eller veninde…men tårerne er nu afløst af forventning og glæde. Olivia fortæller glad om sine 4 veninder, Astrid synes slet ikke de har engelsk, det er mere som om de leger siger hun samtidig med at hun sætter sig ned og tæller til 80 på engelsk. De observerer begge alt fra hvor forskellige madpakkerne er til hvordan de dog skal vide hvornår frikvarteret er slut. Begge har fået lektier for og ELSKER det. Astrid øver I, me, my, you, they, får læst en bog om dagen på engelsk og dansk og skal til at indsamle viden om sin familie og sit hus og sin vej. Olivia skal samle ideer til hvad en mobile om hendes kultur kunne indeholde og det er dagligt tydeligt for hende og os at flere og flere ord sidder fast. De er TRÆTTE når vi er hjemme kl. 1600. Men med en friskbagt bolle fra Winnie, lidt frisk frugt og en snak om dagen der er gået – ja så findes der lidt energi igen til lektier, leg og mad.

Olivia bruger ivrigt sin telefon og app’en ‘google translate’, der oversætter begge veje fra både tale, skrift og billede – det er en gave at hun har den selvstændighed, omend vi måtte sande at rødgrød med fløde er for stor en mundfuld at få oversat 🙂

Viggo startede fredag – og havde så travlt med at komme igang med alle aktiviteterne og legene at han knapt havde tid til at sige farvel. Han er startet sammen med Laura og Ellen, som begge har mødre der arbejder på ambassaden…og det er al den tryghed Viggo behøver! Mandag morgen bad han om at blive afleveret først – klarede selv skiftesko, madkasse mv – og da jeg kom for at sige farvel efter at have afleveret pigerne fik jeg et smil og et kram – og så “Farvel mor, jeg sidder lige og hamrer søm i“. Igen en rørt mor til store børn!
Han havde dog betinget sig at jeg ikke hentede som den sidste idet jeg på 1. skoledag kom 15 minutter for sent til afhentning, som den allersidste. Det var han ked af – ikke mindst fordi han ikke var blive forstået da han fortalte at han jo bare skulle gå over til Olivia for at få hende til at ringe til mig! …Klog dreng!

Viggo 1. skoledag
Viggo 1. skoledag

I morgen slutter skoledagen allerede kl 13.20 – pigernes korte dag og Viggo’s lange (han har kun halve skoledage indtil slutningen af oktober). Det glæder vi os også til!